Det kan let gå galt – 2. Om vanens magt

Forleden sad jeg på et hospital og ventede. Over for sad et ældre ægtepar. Han hilste venligt.
De viste sig at være af fremmed herkomst, formentlig fra et eller andet land i Østeuropa. Jeg kunne høre, at de talte et sprog jeg ikke kunne identificere.

Det jeg pludselig hæftede mig ved var, at når de talte til hinanden, holdt de begge hånden for munden, så mundaflæsning ikke var en mulighed. De gjorde det helt konsekvent. Når de sagde noget, kunne man ikke se deres mund.

Jeg måtte opfatte det som en vane, der stadig var meget aktiv, men som ikke længere havde betydning. Engang var det sikkert meget vigtigt at skjule sin kommunikation. Denne vane var så grundigt etableret, at selv efter formentlig en årrække i Danmark, var den fastholdt. Vanens magt var grundigt illustreret her, må man antage.

Dette var således nærmest en gratis introduktion til emnet. Her følger det der har givet anledning til overskriften.

I nogen tid har tanken om at skrive et indlæg om betoning i nyhedsudsendelser i TV rumlet. Betoningen er ofte ganske forfærdelig, og det i et omfang der bevirker, at jeg lukker når visse studieværter er på arbejde. Indlægget skal nok dukke op en dag, men her handler det om vaner.

Det kan naturligvis godt lade sig gøre at skrive om betoning, men eftersom jeg var blevet klar over, at lydfiler kan indgå i indlæg på bloggen, mente jeg, det måtte kunne lade sig gøre at illustrere problemstillingen om betoning med en sådan. Det krævede en vis øvelse, antog jeg. Det skulle vise sig at være ganske rigtigt.

Følgende korte lydfil er mit første forsøg. Den skulle naturligvis ikke være offentliggjort, men det bliver den alligevel fordi den så fortrinligt eksemplificerer vanens magt.

Hvis du hører den, handler det ikke om eksemplet på betoning. Det handler ej heller om eh og øh. Det drejer sig ganske enkelt om punktum.

I mit arbejdsliv har jeg dikteret tusindvis af psykologerklæringer. Hver eneste gang en sætning var slut, sagde jeg “punktum”. Nogle gange “punktum ny linje”.

På nuværende tidspunkt er det ved at være 13 år siden jeg sidst dikterede erklæringer. Alligevel skete der det overraskende, at jeg sagde punktum, ikke en gang, men hele tre gange, da jeg indtalte lydfilen herunder. Det synes jeg du skal have mulighed for at høre, skulle du have lyst.

Det er tilladt at trække på smilebåndet.

At øvelse er nødvendigt er vist hævet over enhver tvivl.

 

16 Svar til Det kan let gå galt – 2. Om vanens magt

  1. Ellen maj 13, 2017 at 21:26 #

    Sikke en sørgelig historie, der kan ligge i, at et ægtepar holder hånden for munden, når de skal tale sammen.
    Jeg glæder mig til at læse om dine – eller rettere andres – betoninger, og om hvem det er, du ikke kan holde ud at høre på – jeg håber du afslører det, for jeg vil gerne vide, om det er de samme, som jeg har svært ved at klare. Du behøver ikke at have skrupler over at nævne navne – ikke når det er professionelle, der alligevel ikke er ret professionelle.
    Og ja, jeg trak lidt på smilebåndet 🙂

    • Jørgen maj 14, 2017 at 20:02 #

      Det er ikke godt at vide hvilken historie de ligger bag.
      Jeg må i gang med at udarbejde teksten der rumler …
      Godt du trak lidt på smilebåndet.

  2. Jan maj 13, 2017 at 23:13 #

    Sjovt, at du lige netop nu er i gang med betoninger….at udtrykke sig.

    TV2 (og TV2News) har lige her, indenfor den sidste måneds tid i hvert fald, fået en ny kvindelig journalist. Hun hedder Kirstine Kirstine Biltoft-Knudsen og jeg er ved at gå ud af mit gode skind, hver gang – måske 3 – 4 gange – jeg har set og HØRT hende. For det første taler…..snakker hun meget hurtigt. Det får så være, hvad det vil. Men faneme om ikke hun, stort set ved hver eneste sætnings start kort siger enten ÆH eller ØH eller ØHM og det konsekvent hver eneste gang. Utroligt, at ingen på den TV-station tager fat i hende og giver hende noget skærm-træning.

    Den er fin med dine punktummer 😀 Har du nogen sinde i distraktion sagt det i talesprog ? Til dine medarbejdere, kone eller børn ? 🙂

    • Jørgen maj 14, 2017 at 20:16 #

      Jeg har ikke hæftet mig ved den omtalte medarbejder, måske har jeg bare slukket, hvis det er blevet for meget.
      Mon ikke de gode medarbejdere får træning, men problemet synes også at være at man vælger at træne folk i udtrykke sig udansk. Der er meget store forskelle på, hvorledes folk taler – og desværre er jeg blevet noget allergisk.
      Jeg tror ikke jeg har sagt punktum i distraktion, men Lene giver længere nede et eksempel på det.

  3. Eric maj 14, 2017 at 08:46 #

    Tænk, at det kan komme så vidt, at man må sikre sig mod mundaflæsning – eller i hvert fald føler, at man må. Og så i en grad så det bliver en indgroet vane. Det er forstemmende.

    Fint lydeksempel, som ikke trækker ud 🙂

    • Jørgen maj 14, 2017 at 20:18 #

      Det er forstemmende, at det kan have været sådan, men måske ikke så overraskende endda.
      Tak, og lydeksemplet skal ikke være langt …

  4. Rasmine maj 14, 2017 at 09:03 #

    Det er meget sjældent, at jeg hører radio eller ser fjernsyn, så jeg er ret spændt på at læse mere om betoningerne i medierne.

    Jeg benytter flittigt busserne i Storkøbenhavn, men kan stadig ikke lade være med at reagere på de unaturlige betoninger, når der annoncereos stoppesteder. Optindelig troede jeg, at de mærkværdige betoninger skyldtes skuespillerambitionet, men siden er jeg blevet belært om, at de skulle skyldes elektronisk “indtaling”. Hvis det sidste er tilfældet, forstår jeg ikke, hvordan det går til, at Vej som oftest udtales betonet, men f.eks. Kirsten Walthers Vej i Valby annonceres som KIRSTEN walthersVEJ. Jeg vænner mig heller aldrig til DE småHAVER på Frederiksberg eller til KONGENS NY TORV – selv om det sidste giver god mening, for det er nu engang ikke sådan, det udtales.

    • Jan maj 14, 2017 at 16:05 #

      Hæ – her i Sognet udtales i busserne Smaragdvej som Smaraksevej, Lærkegårdscentret (Plejeboliger og beskyttede boliger) som Lerkeschgardcentra og endelig Højstensgård som Høiistnsgard…..til stor undren og alligevel moro for os lokale. Det er nu nærmest sådan, at man lokalt er begyndt at kalde de 3 nævnte steder for det som de udtaler i busserne 😀

      • Jørgen maj 14, 2017 at 20:26 #

        Det er dog de særeste måder navnene udtales på i Sognet. Det lyder mere som det er frk. Garmin der ytrer sig hos dig, men det lyder ikke som det er hende i Rasmines eksempler.

    • Jørgen maj 14, 2017 at 20:23 #

      Jeg går i gang med at skrive om det. Jeg har såmænd ikke samlet eksempler i nævneværdigt omfang, men det er meget let at høre absurditeterne , hvis man er blevet opmærksom på fænomenet.
      Det du skriver om busstoppestedernes navne, er nøjagtig hvad jeg taler om, og det så uanset om navnene er menneskeindtalte eller elektroniske. Det er lige det der ikke er til at holde ud i TV.

  5. Lene maj 14, 2017 at 14:28 #

    Kunne der være en anden årsag til at de holder sig for munden? Jeg har oplevet folk fra andre lande gøre det, men hvor jeg tror det skyldes dårlig tandstatus. De er flove over, at man kan se deres mund, når de taler.
    En af mine lægekolleger kom til at sige punktum i en sætning, hun sagde til os. Hold da op vi grinte, men hun var også træt efter en lang vagt 🙂

    • Jørgen maj 14, 2017 at 19:58 #

      Måske kunne dette være forklaringen. Jeg ved det ikke, men fornemmelsen for at det skulle være forklaringen fik jeg nu ikke.
      Fint eksempel med punktummet i samtalen.

  6. Stegemüller maj 15, 2017 at 04:43 #

    Du har sørme en meget behagelig stemme – og betoning. Sidstnævnte vil jeg glæde mig til at læse mere om.

    • Jørgen maj 15, 2017 at 07:16 #

      Takker hjerteligt.

  7. Donald maj 18, 2017 at 22:43 #

    Det er tydeligt hvordan sætningerne skal forstås, det en god oplæsning – punktummer eller ej! Men netop betoning skal kunne hjælpe med strukturen.

    Jeg tror at studieværternes opgave ikke er defineret tydeligt for dem; ansættelsesudvalget bestemmer måske om det er tydeligt nok, men man går længere og længere med accept af udtale og talemåder.

    Hvor ville jeg gerne tage en videofil med nyheder og interviews og skrive en lille afhandling om, hvordan udtalen nogle steder er uforståelig, men reddes af sammenhængen sådan at man let kan gætte sig til, hvad der skulle være sagt.

    • Jørgen maj 19, 2017 at 08:08 #

      Jeg tror det er værre, faktisk tror jeg at man har truffet beslutning om at udtale skal være udansk (det er konsekvensen afbeslutningen), og jeg er enig i at man oftest kan forstå hvad der menes ud fra sammenhængen, men hvor det skulle være behageligt at lytte til sproget, bliver jeg anspændt og forstyrret af det.
      Jeg synes du skulle lave din analyse. Og i øvrigt glæde dig over du er mere tolerant end jeg er.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes