Druen Dornfelder

ABC Scandinavia er nu nået til D i tredje omgang, og her berettes i bogstavorden lidt om tysk vin.

Dornfelder er en rødvinsdrue, der ikke ses så meget i Danmark. Det er egentlig en skam, idet der laves glimrende vine på denne drue. Jeg plejer så vidt muligt købe nogle flasker med hjem, hvis omstændighederne tillader det, når jeg er i Tyskland. Det behøver ikke være en bekostelig affære.

Dornfelder

Dette er etiketten på en supermarkeds-dornfelder. Det var den eneste etiket jeg havde i samlingen. Jeg har åbenbart glemt at tage et billede af en Dornfelder Rosé fra Baden, som jeg har set i PennyMarkt.

Læser man hvad Deutsches Weininstitut skriver om Dornfelder, er der tre ting at hæfte sig ved. Den har frugt, varme og garvesyre.

Navnet knytter sig til Immanuel Dornfeld, der tog initiativ til grundlæggelse af en vindyrkningsskole i Weinsberg i 1868.

Druen er fremavlet i 1955 af August Herold. Den er en krydsning af druesorterne Helfensteiner (som er en krydsning af Frühburgunder og Trollinger) og Heroldrebe (som er en krydsning af Portugieser og Limberger). Sådan bare for en ordens skyld, forstås.

I begyndelsen fungerede druen som “dækrødvin”, dvs. den kunne give bl.a. farve til meget lyse tyske rødvine. Efterhånden ændrede det sig, således at Dornfelder nu er den næsthyppigste dyrkede tyske rødvinsdrue og vine lavet herpå er meget efterspurgte.

Vinene er især tørre (og halvtørre), og nogle foretrækker at lægge vægt på den intensive bæraroma, andre på garvesyre og struktur. I sidste tilfælde vil modningen være på egefade. Jeg mener nu at kunne huske jeg har haft en sødlig Dornfelder fra 1990. Det var sødmen, der fik en der påstod at han altid kunne smage forskel på rød og hvid vin til at tage fejl. (Hvilket han forresten gjorde 100%).

Prøv selv, hvis muligheden byder sig – jeg foretrækker en Dornfelder for de meget populære alkoholbomber fra oversøiske vinområder.

Fik du i øvrigt ikke læst om C for Castell er det forrige indlæg.

Her er linket til andre deltageres D.

9 Svar til Druen Dornfelder

  1. Rasmine januar 8, 2012 at 18:23 #

    Jeg drikker ikke ret meget vin, men det forhindrer mig ikke i at synes, at det er interessant at læse om vin, så jeg vil glæde mig til fortsættelserne 🙂

    • Jørgen januar 8, 2012 at 18:26 #

      Du skal være så velkommen…

  2. Helle K. januar 9, 2012 at 15:12 #

    Jeg tilslutter mig Rasmine 🙂

    • Jørgen januar 10, 2012 at 09:55 #

      …samme svar som til Rasmine…

  3. Pia januar 9, 2012 at 17:36 #

    Jeg holder meget af rødvin, men er som sådan ikke den store vinkender. Hvad der er fantastisk godt et høstår, er ikke nødvendigvis godt året efter.

    • Jørgen januar 10, 2012 at 09:57 #

      At drikke et glas vin handler stort set kun om hvorvidt man kan lide det man drikker eller ej. Vin uden årgang skal i princippet blot drikkes inden næste høst.

  4. Donald januar 10, 2012 at 21:48 #

    Det er interessant at man har fremavlet en druesort, som giver så gode vine. Jeg kan ikke helt forstå at nogen kan foretrække garvesyre-smagen, men er måske kun noget, der forekommer blandt vindrikkere, som ikke drikker ret meget?

    • Jørgen januar 10, 2012 at 22:00 #

      Det handler vist ikke om at lægge vægt på garvesyren, men om at lave en harmonisk vin. Det lykkes ikke altid. Garvesyren i nogle vine fra Bordeaux 1975 var forefærdig, hård og ubehagelig – og det blev kun værre.

      • Donald januar 13, 2012 at 14:01 #

        Nåda, ja! så forstår jeg bedre, tak Jørgen 🙂

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes