Holde orden eller rydde op

Må det være tilladt at have den fordom, at børn der begynder skolen, har det det med at sætte skoletasken fra sig lige inden for døren, når de kommer hjem. Og også at have den fordom, at mor siden sætter tasken på plads.

Man kan så fortsætte med den fordom, at der er nogle der i denne henseende aldrig forlader 1. klasse. Og håber på at mor vedbliver at klare ærterne. Man skal ikke gøre i dag, hvad man kan få sin mor til senere eller i morgen!

Sidst jeg besøgte Bodil Brændstrup, drøftede vi herhenhørende problemstillinger. Jeg mente at forudsætningen for at udføre handlingen at rydde op er at man har et indbygget program om at rode. Hvis ikke man roder er der ikke noget at rydde op, og er man vældig begejstret for oprydning må man være tilsvarende begejstret for tilrodning.

Et program kan opfattes som ens ubevidste plan for at udleve et aspekt af ens liv. Den kan fx knytte sig til hvorledes det var hjemme. Boede man mange i en lille lejlighed er det sandsynligt at orden har været en nødvendighed, hvorved programmet herom dannes. Har der været rigeligt med plads i barndomshjemmet og har forældrene vist at alt skal gemmes (man kan jo få brug for det) dannes måske et program om at gemme alt for meget. Roder man og mor ordner dannes programmet om at lade ting være hvor man har brugt dem, så andre skal sætte på plads efter en. Måske beslutter man i barndommen at holde orden af en eller anden grund. Denne beslutning, der ikke er et program i den nævnte betydning, kan så fortsætte livet igennem.

Det om at rode ville Bodil gerne give mig ret i, men hun tilføjede: Man kan jo også vælge at holde orden.

At holde orden er ensbetydende med at gøre, det man har at gøre med, færdigt. Det vil sige ikke at lade en bunke blade ligge et sted i haven til bedre tider, men sørge for også at køre den bunke på kompostbunken. Det vil sige at stille redskaberne på plads – eller i det mindste stille dem på det sted man vælger at have dem stående sommeren over fordi de hele tiden bruges. Det vil sige at lægge sit snavsede tøj til vask, og det vil også sige at anbringe papirer hvor de skal være, så de kan findes igen – med mindre de kasseres.

At holde orden er at fædiggøre opgaver.

At holde uorden eller rode er ikke at færdiggøre opgaver, men at lade en del heraf vente til senere. Det tidsmæssige gab indebærer at man så må rydde op i sit roderi.

Det siges at man på et eller andet tidspunkt i sit liv for alvor skal i gang med at rydde op. Det er når man når dertil ikke længere at have behov for at komplicere tilværelsen med endnu mere, men at ukomplicere den ved at forenkle.

Dette fænomen kaldes sikkert at rydde op, men jeg synes det er bedre at kalde det at rydde ud. Ud med det der er for meget af. Til genbrug, til makulering, til småt brændbart og hvor man ellers skiller sig af med ens overflod. Har man en bondebaggrund i tidligere slægtled kan det ligefrem være at man kalder det at muge ud.

Jeg er blevet langt bedre til at holde orden end tidligere, men jeg roder fortsat i nogle sammenhænge – med heraf følgende behov for oprydning – og det volder sære kvaler at rydde ud. Men jeg øver mig.

Hvad er dit forhold til de omhandlede fænomener? Går du stadig i 1. klasse?

Jeg glæder mig til mit næste møde med Bodil. Et eller andet dukker altid op som er en tanke værd.

, ,

19 Svar til Holde orden eller rydde op

  1. Madame januar 21, 2014 at 10:13 #

    Det var takevækkende at læse. Her hos mig har papirdyngderne det med at hobe sig op. Når jeg tager mig sammen og rydder op, sætter i mapper og muger ud, er det som, en stor byrde forsvinder fra mine skuldre. Mærkeligt at det er så svært at sætte papirerne i mapper løbende …

    • Jørgen januar 21, 2014 at 11:52 #

      Det er jo mærkværdigt, hvorfor man stopper lige før papirerne skal sættes i mappe, men det ville selvfølgelig ikke være smart at gøre det hele tiden, idet oplevelsen af at byrden forsvinder fra skuldrene så udebliver. Og det kan jo være det er den der vigtig. I så fald er det godt at lave bunker.

  2. Stegemüller januar 21, 2014 at 12:32 #

    Godt indlæg der sætter tanker i gang!

    Jeg er ordensmenneske og holder af orden omkring mig. Jeg går med andre ord ikke i 1. klasse. Et sted tillader jeg mig dog at rode lidt, og det er i mit arbejdsværelse. Jeg har en bunke liggende med vigtige papirer, som jeg hele tiden skal bruge fx koderne til NemID – det ville være bøvlet hele tiden at skulle finde dem frem fra en mappe. Ind imellem går jeg så bunken igennem og smider det ud, der er blevet uaktuelt. Det føles godt at rydde op.

    • Jørgen januar 22, 2014 at 07:24 #

      Det lyder som en god måde at holde orden på ting og sager på – og jeg går naturligvis ikke ind for perfektionistisk fanatisme.

  3. Donald januar 21, 2014 at 15:11 #

    Ja, de tanker har jeg også gjort mig, Jørgen. Der er ikke noget at rydde op, hvis alting har en plads og den plads bruges.

    Problemet er jo, for en del af os, at vi skal rydde ud, hvis ikke hjemmet skal oversvømmes af gamle ting og sager. Men der er også en del ting, som man gerne vil bevare af den ene eller anden grund. Så gør det ondt at rydde ud.

    🙂

    • Jørgen januar 22, 2014 at 07:26 #

      Jeg er så afgjort enig i at det kan gøre ondt at rydde ud, men på et eller andet tidspunkt er det en proces vi skal igennem. Og lad os så håbe vi er parate til det uden for stort ubehag.

  4. Inge januar 21, 2014 at 15:16 #

    Interessant indlæg. På nogle områder er jeg et rodehoved, f.eks. får jeg sjældent taget mig sammen til at sætte papirer i mapper, de ligger bare i nogle bunker, men en pæne bunker, og jeg ved næsten hvor hvad er.. 🙂
    På andre områder er jeg mere struktureret, jeg bryder mig ikke om at det roder omkring mig alt for længe. Mit spisebord og køkkenbordet skal helst være rimelig rydeligt, i øvrigt er jeg væsentlig mere tolerant overfor mit eget rod end overfor andres.. 🙂

    • Jørgen januar 22, 2014 at 07:28 #

      Du banker bunker, ser jeg. Interessant med toleranceforskellene. Bare vi finder en stil vi er tilfredse med, er det vel godt.

  5. Ellen januar 21, 2014 at 15:57 #

    John holder orden. John er ualmindelig god til at holde orden – han rydder aldrig op, men det gør jeg.
    Til gengæld har John det meget dårligt med at smide ting ud, hvilket jeg ikke har, men vi har heldigvis fået ryddet meget ud, så loftsrummet ikke længere bugner.
    Det pudsige er, at jeg ikke trives særlig godt i rod, så jeg rydder tit op …
    Da jeg kommenterede Cs værelse, da hun var teenager, sagde hun ikke noget, men næste uge hang der et skilt på døren: “Her ryddes ikke op. Et geni behersker kaos.
    Da måtte jeg grinende overgive mig, og i dag er hun trods alt blevet meget bedre. Men hun rydder stadig op – er lige så dårlig som sin mor til at holde orden.

    • Jørgen januar 22, 2014 at 07:33 #

      Det er dog en herlig historie om skiltet, men det ser jo også ud til C har taget ved lære af sin mor. Jeg bemærker du tit og ofte rydder op, hvilket måske næsten er det samme som at holde orden, hvis kravene til at holde orden ikke er for strikse. Det handler rimeligvis om trivsel.

  6. Eric januar 21, 2014 at 20:51 #

    Ordentlig filosofi eller ordensfilosofi? Tankevækkende indlæg.

    På nogle områder, jeg prioriterer højt (eksempelvis arbejde) er jeg strikt ordensmenneske, fordi det er nødvendigt, men det er ikke altid, man kan “sætte på plads”, fordi andre opgaver trænger sig på og udsætter den første.

    Det har meget med prioritering at gøre: Er det vigtigt med orden eller ej? Når det ikke er vigtigt (og der er plads nok), kan der gå 20 år eller mere, før jeg rydder op. På andre områder er der aldrig rod. Det er sammensat: Snart 1. klasse, snart langt senere.

    • Jørgen januar 22, 2014 at 07:42 #

      Både og. Det er klart en god ide at nuancere. Orden på arbejdspladsen er en nødvendighed, og naturligvis kan man ikke færdiggøre sin del af en opgave før opgaven er færdig så at sige, men det gør jo heller ikke noget – bare det sker.
      Oprydning m.v. har med prioritering at gøre, men det jeg har villet med ovst. er at gøre opmærksom på de mere ubevidste sider af processen, som hos nogle er sådan, at oprydning næsten er en umulighed.

  7. Rasmine januar 22, 2014 at 16:48 #

    Jeg tror, jeg hører hjemme i en klasse for sig selv, hvad den så end skal kaldes.

    Jeg roder. Og jeg hader at rydde op. Jeg er nemlig aldeles ikke af den opfattelse, at oprydning hører med til at gøre opgaven færdig.

    Jeg har det heller ikke særlig godt med rod – hvem har det? Desværre har jeg ikke nogen til at rydde op efter mig, så en gang imellem er jeg nødt til at gøre det, selv om jeg har den tydelige fornemmelse, at det er spild af tid, som kunne have være anvendt til at udføre nye opgaver eller foretage sig noget andet spændende.

    Hvad det stammer fra, har jeg ingen anelse om. Jeg kommer fra et hjem, hvor der var orden, selv om pladsen ikke var trang. Og nej, jeg stillede ikke min skoletaske lige inden for døren, så min mor kunne samle den op. Jeg stillede den ved siden af mit skrivebord. Sådan et havde jeg nemlig også, da jeg gik i første klasse. Gåde?

    • Jørgen januar 27, 2014 at 20:57 #

      Der er da vist ikke meget gåde i det. Det lyder som om du har truffet meget klare beslutninger om, hvad du gerne vil bruge tiden på. Det omfatter kun undtagelsesvis nødvendig oprydning. Så er den vel ikke længere.

  8. Pia januar 22, 2014 at 20:34 #

    Jeg er ordensmenneske, og vil helst have at alting er på sin rette plads, med mindre det er i brug indenfor en overskuelig tidshorisont. På skrivebordet herhjemme, er der altid et par bunker, og jeg har en bakke til div. papirer, som arkiveres med jævne mellemrum. Når jeg arbejder, både herhjemme og på arbejdspladsen roder jeg gevaldigt, men jeg ved hvor jeg har mine ting. Den ene arbejdsopgave griber ind i det andet. Når jeg forlader min arbejdsplads, er den som blæst, ikke så meget som en gul seddel ligger og flyder på skrivebordet. Sådan ville den arbejdsgiver jeg havde i 1976 til 1989 have det. End ikke ledningen til regnemaskinen måtte være fremme. Det praktiserer jeg stadig. Dog fjerner jeg ingen ledninger. Måske skal jeg nævne, at mit skrivebord, min pc og min kontorstol de sidste 25 år bruges af rigtig mange mennesker, når jeg ikke er der. Både små og store børn og husets mange gæster. Jeg har det rigtigt godt med at alle ‘mine’ ting er gemt væk i skufferne.

    • Jørgen januar 27, 2014 at 21:01 #

      Interessant læsning. Da jeg arbejde besluttede jeg kun at have den givne, aktuelle opgave på skrivebordet. Det lykkedes fint i årevis, men hjemme gør jeg desværre ikke det samme. Formentlig arkiverer jeg ikke ofte nok.

  9. Farmer januar 24, 2014 at 08:57 #

    Uprogrammeret!
    Havde ikke, og har ej heller, en opryddende mor; men er et frygteligt rodehoved.
    -Og optimerer ansættelser, produktion og indtjening ud fra den kendsgerning.

    • Jørgen januar 27, 2014 at 21:02 #

      Det lyder som du tager konsekvensen af erkendelsen. Og det virker.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes