Huskes denne påskelilje om 100 år?

I forlængelse af forrige indlæg om, hvilke huse der huskes som smukke om 100 år, er her et spørgsmål om en nymodens påskelilje.

Ved forårstide kan man købe bundter af påskeliljer i knop i supermarkederne. Det kunne man også i Fakta i nabobyen for nogen tid siden. Salget er nok ikke gået strygende, det man kunne få hele 3 bundter for 5 kr.

Det kan tænkes at kunderne ikke har taget den nye butik til sig, så prisen afsepjler dette fænomen, men det kan måske også skyldes påskeliljen. Den var nymodens.

Påskelilje

Skal påskeliljer være gule? Eller må de gerne være misfarvede? Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at den almindelige påskelilje holder i 100 år til trods konkurrencen fra afarter. Hvad med den afbildede, er den stadig at få om 100 år? Vil den kunne gro i haven eller vil den arte sig som nogle af de særprægede tulipaner nutiden byder på, som ikke rigtig trives (eller er konstruerede til at gå ud efter nogle år, som modstande i visse elektroniske produkter)?

Det er gået lidt langsomt den seneste tid med blogarbejdet. Her har været lidt meget andet at se til. Men nu er der igen ved at være ro på, så …

God påske.

10 Svar til Huskes denne påskelilje om 100 år?

  1. Madame april 16, 2014 at 08:05 #

    Jeg synes, påskeliljer skal ligne dem, vi kender, men man oplever det samme inden for mange arter – der fremavles nye variationer og ikke altid lige vellykket. Det minder mig om ordene »Månen har den farve, måner skal have« fra Skærmydsler med Clara Pontoppidan 🙂

    • Jørgen april 17, 2014 at 07:21 #

      Var det Sigvaldi, der sagde at månen er en grøn ost? Det kunne selvfølgelig være Påskens farve var blegrosa, hvis den fremavlede lilje var udgangspunktet i stedet.

  2. Rasmine april 16, 2014 at 08:39 #

    Der er nok ingen tvivl om, at de traditionelle, knaldgule også vil være her om hundrede år, men personlig håber jeg, at de nye holder, og hvorfor skulle de ikke det? Jeg synes, de er mere spændende end de traditionelle. Det er efterhånden en hel del år siden, at jeg så min første tofarvede påskelilje, så de har da holdt et stykke tid. Desværre har jeg ikke set dem til salg her i nærheden, men jeg har heller ikke kigget specielt efter dem, fordi jeg synes, de der sovende påskeliljer ser så triste ud.

    • Jørgen april 17, 2014 at 07:25 #

      Ok, jeg må medgive at jeg i og for sig godt kan lide variation, men om kort tid blomstrer nogle forskellige tulipaner i min have, hvoraf muligvis nogle så kunstfærdige, at de ikke overlever ret mange år i jorden. I øvrigt mener jeg ikke man skal købe og plante tulipanløg fordi der – som jeg husker det – er forbundet voldsomt meget kemi med at få dem gjort salgsklare.

  3. Ellen april 16, 2014 at 16:32 #

    Jeg kan godt lide, når der kommer nye arter/farver frem. Kan selvfølgelig ikke lide dem alle, men sådan vil det vel altid være.
    Kommer du meget i Fakta? Jeg har slet ikke været der endnu 🙂 Du har åbenbart fornemmelsen af, at vi kunder er ret loyale over for de to ‘gamle’ butikker?

    • Jørgen april 17, 2014 at 07:28 #

      Jeg kommer ikke meget i Fakta, men jeg kan slet ikke lide roderiet i Netto og det er hidtil lykkedes Fakta ikke at forstyrre den frie bevægelighed rundt i butikken med overdrevne opstillinger af alskens ting og sager ligesom det er til at komme frem for kunder. Der vælges Fakta om muligt. Det ændrer sig nok når den indledende afstandtagen til den overflødige butik fortager sig.

  4. Donald april 16, 2014 at 23:59 #

    Her var de “rigtigfarvede påskeliljer” (sovende, i knop) også på tilbud, og det er ærligt talt sørgeligt at se, hvordan planter bliver udstillet i fuld sol uden vand.

    Drivkraften for ny-farvede blomster er vistnok at det *sker* at de hitter, ofte, og salget af hibiscus og mange andre prydplanter er baseret på at man finder nye varianter – men somme tider har blomster-forædlerne hovedet under armen 🙂

    • Jørgen april 17, 2014 at 07:30 #

      Du har også lagt mærke til supermarkedernes ligegladhed med produkternes ve og vel.

      Aha, man prøver sig frem og måske fårman succes med en nyhed.

  5. Pia april 17, 2014 at 15:55 #

    Til dit dpørgsmål – jeg ved det ikke 😉 jeg har selv kun gamle løg i forskellige farver og faconer, lige bortset fra de små gule minipåskeliljer, som jeg selv har købt. Jeg har ikke set løg i butikkerne, fordi det efterhånden er sjældent jeg handler. Det er blevet Allans job de sidste par år, så er der mere frihed til mig 🙂

    • Jørgen april 19, 2014 at 07:04 #

      Der er vist heller ikke andre der ved det. Jeg kan se i haven her at der er mange forskellige pinseliljer og jeg håber nogle af de oprindelige har overlevet, i alle tilfælde dem jeg tænker er de oprindelige. Jeg kan også godt lide de små minipåskeliljer …

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes