Hvilken vin drikker du til asparges?

Dette spørgsmål burde være mere aktuelt nu end resten af året, idet man dog altid kan købe aparges, men i øjeblikket er det ikke nødvendigt at få dem fra Sydamerika.

Spørgsmålet har sit udgangspunkt i at jeg af og til læser blogindlæg hos Mario Scheuermann, weinreporter.

Det er 10 år siden han begyndte sin første blog, Drinktank. For at fejre fødselsdagen lavede han aspargessuppe. Til denne suppe måtte han naturligvis have en vin, der passer til asparges. Valget faldt på en chasselas fra Schweiz. (Det er samme drue som gutedel fra det sydligste område i Baden, Tyskland).

Scheuermann fastholder, at han ikke har ændret opfattelse af, hvilke vine der passer til asparges siden han skrev herom i et af sine første indlæg, som omhandlede aparges og vin. Han synes kort og godt, at det er et dumt spørgsmål, idet der kun er tre vine, der passer til asparges: Gutedel fra Markgräflerland i Baden, weissburgunder fra Baden og silvaner fra Franken. Sådan er det bare.

Retfærdigvis googlede han “Spargelwein” og fandt at der er en mangfoldighed af synspunkter på, hvilke vine der passer til grøntsagen. Bare ikke for den gode Mario. Det var i 2004, og der er sikkert stadig mange synspunkter.

For god ordens skyld er her et link til opskriften på aspargessuppe, hvis nogen skulle få lyst til at eksperimentere med asparges og vin.

12 Svar til Hvilken vin drikker du til asparges?

  1. Rasmine maj 8, 2014 at 07:58 #

    Jeg troede, at man slet ikke burde drikke vin, men danskvand til asparges. Var det ikke opfattelsen tidligere, eller spiller min hukommelse mig et puds?

    • Jørgen maj 8, 2014 at 10:39 #

      Det har det nok været, men i takt med stigende vininteresse og -forbrug, har spørgsmålet meldt sig og det er ganske vanskeligt at svare på, tror jeg. Så egentlig er det fint ikke at drikke vin til asparges. Hvad mon inkarnerede rødvinsdrikkere siger?

  2. Madame maj 8, 2014 at 10:56 #

    Her i huset, er rødvin den foretrukne vin. Jeg kan bedst lidt sprøde, dampkogte asparges, og vi får kun vin til maden, når vi har gæster – og ellers er det vand.

    • Jørgen maj 8, 2014 at 11:44 #

      Mådehold er godt, det var en af Benjamin Franklins dyder.

  3. Ellen maj 8, 2014 at 14:44 #

    Det er pudsigt … rigtig mange af vores vinforedragsholdere i klubben har gennem årene spurgt sig selv og os det samme – og ingen af den har, så vidt jeg husker, kommet med et svar, de selv har været helt tilfredse med. Det er vist et evigt vanskeligt spørgsmål.
    Alsacevine (gerne en Gewürtzraminer) synes jeg selv er et udmærket bud, og det passer vel fint overens med din Frankenvin.
    Rødvine er IKKE godt til asparges – ikke engang for inkarnerede rødvinsdrikkere 🙂
    Uhhh, jeg sidder her og får helt lyst til en gang hvide asparges med mousselinesauce. Ikke sundt for sidebenene, men en spise, der er guderne værdig.

    • Jørgen maj 8, 2014 at 15:23 #

      Det er vist nok et vanskeligt spørgsmål. Man kan komme om ved det, som Rasmine siger, ved at drikke vand til asparges.
      Jeg ville fravælge gewurztraminer og gemme den til skimmelosten bagefter. En silvaner fra Alsace kunne måske bruges, som erstatning for en Franken-silvaner.
      Kunne være jeg skulle prøve din sovseanbefaling en dag.

      • Jørgen maj 8, 2014 at 15:24 #

        Forresten: Gewurztraminer i Alsace, Gewürztraminer i Tyskland.

        • Ellen maj 8, 2014 at 15:52 #

          Okay, tak – det er jo egentlig logisk nok.

  4. Pia maj 8, 2014 at 21:26 #

    Jeg må indrømme at jeg drikker det der findes i skabene og i hanen eller det der serveres eller anbefales til en menu, hvis vi er ude. Jeg synes der er så meget god vin og jeg har svært ved at huske det ene fra det andet.

    • Jørgen maj 9, 2014 at 07:31 #

      Det lyder som et meget godt standpunkt. Det gør livet lettere!

  5. Farmer maj 9, 2014 at 06:25 #

    Til asparges foretrækker jeg også gåsevin frisk fra hanen; men det er selvfølgelig lidt kedeligt.

  6. Jørgen maj 9, 2014 at 07:34 #

    Det er ikke kedeligt at drikke vand til maden, måske dog kombineret med vin.
    Slår man i øjeblikket op på de tyske supermarkeders hjemmesider, har de aspargesvin på programmet. Det har vi vist ikke i Danmark. Her kan vi til gengæld se vand på flasker annonceret.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes