Kære lærer Rikke Petersen

Ved et tilfælde lagde jeg mærke til dig i en nyhedsudsendelse i TV forleden.

Du havde skrevet et brev til undervisningsministeren (og resten af Danmark) og udtrykt din frustration efter at være begyndt at arbejde efter sommerferien og skolereformen.

Jeg bemærkede, at du omtalte at forberedelse ikke kunne lade sig gøre en given dag. Fordi du underviste i x timer og havde møder i 8 – x timer. Så var den arbejdsdag slut. Da du imidlertid har 12 års erfaring som lærer, finder du på noget trods manglende forberedelse, forstod jeg. Du ville imidlertid gerne have forberedt dig.

Det var det, der førte til, jeg har gået og tænkt en del på dig.

For det første tænkte jeg, at der som en selvfølge må være sat arbejdstid af til forberedelse, individuel eller i samarbejde med andre.

For det andet tænkte jeg på prioritering. Det gjorde jeg fordi der enten ikke var sat tid af til forberedelse den dag du omtalte eller en anden aktivitet, møderne, blev prioriteret højere.

Prioritering af arbejdsopgaver har at gøre med, hvad der rykker for hvad og hvem der har ret til at få dette til at ske.

Det er ret interessant at se på hvad der rykker for hvad. For mange år siden lavede jeg en temadag på en arbejdsplads. Arbejdsopgaverne og hvad der rykkede for hvad blev delt i 5 niveauer. Det var overraskende at se, at de opgaver, der bevirkede muligheden for at skrive regninger, var prioriteret lavest – efter alle andre opgaver og gøremål. Måske sker noget tilsvarende med forberedelse på din skole.

Da jeg havde gået og tænkt på dig en vis tid, måtte jeg læse dit brev. Det var let at finde. Og sandelig om ikke du heri bekræftede min antagelse om prioritering.

Det gjorde du ved at skrive, at i september er der allerede nu indkaldt til så mange møder, at 1½ uges forberedelsestid er forbrugt til møder. Således forstår jeg det du skriver.

Hvis det er tilfældet, ser det ud til at forberedelse er lavprioriteret og møder er højprioriteret.

Det er ledelsens ansvar, at det er sådan. Og at ændre det.

Måske ved den det ikke.

Lys

God arbejdslyst.

, ,

10 Svar til Kære lærer Rikke Petersen

  1. Madame august 18, 2014 at 21:04 #

    Tankevækkende og du har jo ret – det er ledelsens ansvar, at det er sådan, og at ændre det.

  2. Jørgen august 18, 2014 at 21:45 #

    Det tror jeg også jeg har, men erkender også at der er meget man skal foretage sig på skolerne netop nu. Så kan det måske godt gå lidt i fisk.

  3. Donald august 19, 2014 at 00:55 #

    Jeg undrer mig på to ledder. For det første er det klart, at forberedelse er nødvendigt, og for det andet er det klart, at der er pres på lærerne og deres ansættelse og lønninger. En kvindelig lærer i Jægerspris, som har skrevet weblog i mange år, fortæller således, at hun har to job for at kunne betale husleje, 2 børns behov og måske var der også noget studiegæld. Læg dertil transport og – bare lidt – luksus i form af tøj, gaver og ferier, noget, som i dag anses for normale og rimelige ting.

    På den anden side undrer jeg mig over at vi i min skoletid havde 36 skoletimer om ugen, 6 hver dag, (også lørdag) og der var mindst én lærer, som havde et skema med 36 timer. Det var ikke sjovt – jeg husker mange problemer både fra folkeskolen, mellemskolen og gymnasiet, men de gode ting fylder mest.

    De gode ting omfatter lærere, som har sagt ting, som jeg kan bruge den dag i dag.

    • Jørgen august 24, 2014 at 09:58 #

      Det er dejligt når man tænker tilbage på gode oplevelser i skolen – og de er der naturligvis, men bøvl fylder måske nok godt op.
      Din kommentar får mig til at tænke på, at jeg i de første 6 år gik i lille klasse i 3 år og i store klasse i 3 år. Jeg tror egentlig ikke der var meget forberedelse fra de to læreres side, men har en ide om, at det måske var lidt snævert hvad man lærte fordi der var så mange klassetrin samlet. Nå pyt, jeg klarede siden en præliminær- og studentereksamen samt en universitetsuddannelse

  4. Farmer august 20, 2014 at 06:03 #

    Du gode, hvor jeg husker problematikken fra mine 18 år i skolebestyrelsesarbejdet. Det er hele folkeskolens kultur, der her rulles frem.
    Problemet med, at ledelsen helst ikke skal lede direkte, men via møder -som helst ikke må være for strukturerede, så virker det styrende- søge at få lærestaben til at sige det, som ledelsen egentlig selv ville have sagt.

    Møderne har det gode sigte at lave den helt rigtige skole om 1, 3 eller 5 år. Dette vægtes over og er “finere” end at få et velforberedt og velfungerende forløb i 4. klasses næste matematiktime.

    • Jørgen august 24, 2014 at 09:49 #

      Det er da noget at problematikken kan beskrives så kort – og det burde vel så være elementær at tage konsekvensen, men det er nok ikke let at aflære snakkekulturen og erstatte den af handlekultur.

  5. Pia august 20, 2014 at 18:58 #

    Jeg har ikke hverken set eller hørt omtalte, men jeg hørte en del af en debat til vores lokale gadefest. Pensionerede lærere og en ‘ung’ mor til et en endnu yngre lærerdatter. Den ældre generation var glade for de ikke er på jobmarkedet mere. De har været igennem så mange skolestrukturændringer, uden at det har ændret noget.

    • Jørgen august 24, 2014 at 09:46 #

      Jeg har også lige mødt et par lærere der er glade for at arbejdslivet er slut – det er trist det er så kompliceret.

  6. Pia august 23, 2014 at 19:19 #

    Den kommentar jeg skrev for nogle dage siden, er åbenbart forsvundet. Gad vide hvor den har gemt sig?

    • Jørgen august 24, 2014 at 09:46 #

      Den havde af ukendte grunde forvildet sig i spamfilteret, men er nu på rette plads.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes