Naturligvis kan jeg ikke vide hvilket forhold du har til mandehulsdæksler. Måske har du intet forhold hertil.
Mit er beskedent. Måske burde interessen øges.
Når man færdes i byer er der en tedens til, at man opfordres til at kigge op. Fordi man finder spændende arkitektoniske indfald og tilføjelser til bygninger.
Det er måske også fordi man er tilbøjelig til at kigge ned, så man kan se hvor man går. Man skulle jo nødig falde over en ujævn flise eller anden ujævhed. Det er sjældent man falder over mandehuldsdæksler. Men måske skulle man.
Her er et fint dæksel fra Sorø.
Hvad mener du om mandehulsdæksler? Er de fotogene?
Jeg synes de er skåret over samme læst alle sammen, men det er de åbenbart slet ikke.
Dit afbillede dæksel her ligner i hvert fald ikke den model, jeg plejer at se.
Fotogent er måske ikke lige det første ord, der falder mig ind, men interessant er det, at de åbenbart er karakteristiske for stedet, de befinder sig på.
De er langt mere nuancerede end man skulle tro. Har lige set et i Køge som også kunne være et billede værd, men jeg havde ikke apparatet med.
Og hvad kan man lære af det? Man har ALTID apparatet med 🙂
Det har jeg …
Det er bare at tage toget til Køge – med apparat. Min lille kamerataske er gået itu og jeg skal have lært mig at have kameraet løst i lommen, eller hvordan jeg nu får løst problemet.
Ja, det er meget smukt! Jeg har ikke før hørt om mandehulsdæksler og må lige google ordet 🙂
De er nemlige ret sjove at se, når man først ha bemærket deres forskellighed.
Det kunne være spændende at undersøge, hvornår disse dæksler gik fra at være standarddæksler til at være logo-mærkede.
Der er allerede lidt historisk inde over i vor kommune. Vores gamle Søndersø Kommunes logo er nu kun at finde på dækslerne fra perioden før seneste kommunalreform. End ikke en søgning på “Søndersø kommune logo” giver et billedresultat af de 5 ringe i vandet.
Det er som om der ikke er meget at finde å nettet om emnet. Det kan da egentlig undre idet det burde være en del af byers historie at fortælle også om dette med dækslerne i gaden, men det tages formentlig som en uinteressant selvfølge.
Måske kan jernstøberierne sige noget om emnet?
Der er mange af dem som er kedelige og ens, men ind i mellem er der virkelig perler. Her i byen ligger der en del gamle flotte dæksler med de fineste motiver.
Jeg ser du har været på mandehulsdækseljagt og fundet mange fine – jeg linker til dit indlæg: http://bymarken68.blogspot.dk/2014/11/kig-ned.html
Du har helt ret; man skal huske at kigge både op og ned. Mandehulsdæksler eller Brønddæksler eller kloakdæksler (kært barn har som bekendt mange navne) er virkelig interessante at studere. Jeg checker dem også altid lige ud når jeg er i en ny by. Ret mange byer har nemlig gamle flotte dæksler hist og her, ligesom der ofte også er små historier på dem…eller noget i den stil Odense har f.eks. H.C.Andersen-ting på nogen, København eventyr (H.C.Andersens) på nogen o.s.v. Også i udlandet bør man checke dem. Her er f.eks. et, jeg fotograferede i Berlin:
http://3.bp.blogspot.com/_xqwTwMnjG5I/THNa_F-daKI/AAAAAAAAAcA/rLfCmMXJEbo/s1600/Berlin+kloak.JPG
Enig i at man bør se nærmere på dækslerne, når man færdes og selvfølgelig også nye steder man kommer. Det er fint, dækslet fra Berlin. Det må være fra DDR-tiden?
Jeg husker at en studiekammerat fortalte at kloakdæksler kostede 1000 kr.stykket, og jeg tænkte “hvor kommer alle de penge fra” og endnu en gang blev jeg klar over at der er store forskelle på, hvad folk tjener.
Jeg ved ikke om han overdrev, men siden har jeg i det mindste også fået at vide, at kommunerne netop gerne vil have navn og adresse på dækslerne, så de ikke bliver stjålet af professionelle tyve.
Det lyder dyrt, men de skal jo til. Heldigvis ser det ikke ud til at metallet er så eftertragtet som S-togskøreledninger. Det ville da også være uheldigt, hvis man faldt ned i sådan et hul.
Jeg slog det faktisk op: Man kan få kloakdæksler til 700 kr. i dag. Det er jo en større ting. Men det er også tankevækkende, for det er lavteknologi.
Transport og handel gør at prisen ryger op, hvorimod kinesiske letvægtsvarer (fx.violiner) sælges for priser, som kan få selv en garvet handelsmand til at undre sig om ikke det er *for* billigt.
Ja, og så er der moms på. Man kan undre sig over priser – og det medfører altid at jeg kommer til at tænke på den plastikknop til 85 kr. jeg måtte anskaffe så toiletudskyllet let kunne aktiveres igen.
For det meste er det ikke noget jeg ser, men vi har da stået og studeret nogle både herhjemme og i udlandet. Jeg har aldrig drømt om at det kunne være et interessant emne. Da vi var i Ribe faldt vores blik på nogle store fliser i fortovet. De lå som brønddækslerne. Allan tog et par billeder, mens vi undrede.
Jeg er begyndt at lægge mærke til flere af dem, idet de jo forekommer relativt forskellige – og dermed i et vist omfang interessante. Men vel ikke hvis de blot er fliser.
Jeg har fotograferet dæksler i adskillige år, for de er netop meget forskellige, og nogle er små kunstværker i støbejern. Her er fx et i Bratislava.
Det er et fint dæksel fra Bratislava. God ide at tage også sådanne billeder.