Modellen i hovedet

Følgende er også led i min opsamlingsproces, som blev omtalt for et par dage siden.

Nogle begivenheder har i den seneste tid aktualiseret den erkendelse, at vi, hver enkelt af os, har ansvaret for vore tanker, følelser og handlinger. Det er ikke andre, der gør mig vred, ked af det eller noget som helst andet. Det er ej heller mig der gør andre vrede, kede af det eller noget som helst andet.

Erkendelsen er ikke let, må man antage, idet det hyppigt høres, at andre gør mig dit og dat. Evnen til det har disse andre imidlertid ikke.

Mine og dine følelser, tanker og handlinger er en konsekvens af vores livserfaring. Når noget sker, sendes signalerne via sanserne til hjernen og videre igennem livserfaringen – og det er netop livserfaringen, der bevirker at vi efterfølgende reagerer som vi gør. Derfor reagerer vi individuelt og forskelligt på samme påvirkning.

Den senere tid har på 3 måder illustreret dette fænomen.

Terroren i Paris

Hvis man – efter terrorangrebet i Paris – lyttede til hvad folk sagde de troede der skete, er det meget tydeligt, at den første forklaring ikke var skyderi, men snarere fyrværkeri. Dette er der intet som helst mærkværdigt i. Vi har sikkert oplevet mere fyrværkeri end dræbende skud i vores liv.

Lidt tilfældigt faldt jeg over en artikel på BBC News i stationens Magazine. Artiklen handlede om, hvad man sandsynligvis vil gøre i tilfælde af et angreb og hvad man burde gøre i denne forbindelse. Har man fx sat sig ind i hvor nødudgangene er?  
Hvis artiklen ellers stadig er tilgængelig, kan den læses her: What should you do in an attack?

I artiklen forklares det, at når vi ikke forventer skud, antager vi skud for at være noget andet, som passer ind i forventningerne. Vi reagerer på modellen i hovedet og ikke på virkelighedern, som det fremgår, og netop det gør os sårbare i forskellige situationer.

Fra artiklen citeres følgende:

Many survivors of the Paris attacks have said that they mistook the first gunshots for fireworks. This is typical, says John Leach, survival psychologist and military survival instructor.
People who are not expecting gunshots will assume that they are something else because it does not fit in with their expectations. “We respond to the model in our head and we don’t respond directly to the environment and that is what makes us vulnerable,” he says.

Køretur i snevejr

Måske huskes det, at jeg havde en lidt træls køretur i snevejret den 21. november.

Modellen i hovedet, der styrede adfærden den dag, var, at jeg havde “forstået” at snevejret først ville blive slemt efter midnat, så der ville ikke være et problem forbundet med at køre hjem før midnat.

Det var der – og det i den grad.

Lastbil under udrykning

Et par dage efter, inden al sneen var smeltet, havde jeg en lidt særpæget trafikal oplevelse. Modellen i hovedet blev atter illustreret.

Vi skulle til Roskilde i bil. Ved Sallevkrydset (ca. 6 km fra motorvejen i Roskilde) holdt en lastbil bag mig. Jeg kom naturligvis hurtigere afsted end den gjorde da vi kunne køre, men jeg bemærkede snart, at alt hvad der kunne blinke gult på den blinkede gult. Og den kom nærmere og nærmere. Jeg tænkte, at chaufføren havde glemt at slå de gule alarmlygter fra og at han ikke havde forstået noget som helst om lastbilers rimelige afstand til forankørende. Da han var alt for tæt på, aktiverede jeg kort katastrofeblinket og fik et kraftigt blink tilbage.

Lige før vejen til Roskilde Lufthavn, bemærkede jeg en politibil og -motorcykel med udrykning komme imod os. Ved lufthavnsvejen svingede de hastigt ind og holdt stille mellem øerne på vejen. Jeg forstod ikke lige hvad der foregik, men valgte straks at stoppe ved et busstoppested. Lastbilen kom farende og straks satte politiet efter den. De vil nok stoppe ham og konfrontere blinkeriet, tænkte jeg. Politibilen drønede forbi lastbilen, motorcyklen blev bagved. De stoppede ham ikke – og vi kørte igen.

Længere fremme kunne jeg se lastbilen dreje ned mod motorvejen, men det skete fra højresporet.

Forklaringen var med andre ord, at lastbilen var under en slags udrykning og den skulle eskorteres af politiet.

Modellen i hovedet var den mest nærliggende, men den rette forklaring dannedes efterhånden som indtrykkene kunne kombineres på anden vis.

14 Svar til Modellen i hovedet

  1. Inge december 18, 2015 at 11:13 #

    Du gør dig nogle gode og interessante tanker om hvorfor vi reagerer forskelligt på samme oplevelser. Jeg tænker at både vores livserfaring og vores livsværdier præger den virkelighed vi oplever og forstår så forskelligt.

    • Jørgen december 20, 2015 at 22:12 #

      Tak. Jeg tænker at livsværdier i denne specifikke sammenhæng hører med til livserfaringer.

  2. Stegemüller december 18, 2015 at 17:10 #

    Interessant indlæg!

    Dine indledende tanker og overvejelser om livserfaringerne er spændende. Det giver rigtig god mening, at vidnerne i Paris troede de oplevede fyrværkeri og ikke skyderi. Jeg tænker, at det man oplever, ser man netop i lyset af, hvad man tidligere har oplevet – det du kalder livserfaringen.

    • Jørgen december 20, 2015 at 22:13 #

      Tak. Ja, alle “oplevelser” udgør livserfaringen.

  3. Madame december 18, 2015 at 19:06 #

    Det var meget spændende at læse – dejligt at du deler ud af din viden om psykologi!

    • Jørgen december 20, 2015 at 22:14 #

      Tak og velbekomme.

  4. Eric december 18, 2015 at 20:10 #

    Her hører man den eftertænksomme psykolog med ærlig og forklarende selvindsigt! Og du har ret.

    Det er en enorm intellektuel styrke at evne mønstergenkendelse. Stormestre i skak regner fx ikke meget mere end amatører, men de regner på de rigtige ting, fordi de kender stillingens “mønster” og ved, hvad der skal til.

    Mønstergenkendelse fører os trygt gennem tilværelsen og fx trafikken, men den dag, man fejltolker mønstret eller tror, at et ikke-mønster er i overensstemmelse med erfaringen, kan være skæbnesvanger.

    Megen humor er baseret på det samme: Folk forventer ét, men pointen er helt overraskende noget andet.

    • Jørgen december 20, 2015 at 22:21 #

      Tak for bemærkningerne. Mønstergenkendelse er en fin måde at forstå det jeg skriver om på, men der indgår en del andet i det jeg i denne forbindelse kalder livserfaringer, herunder ubevidste mønstre. Det er godt vi i hverdagen har mange effektive mønstre at fungere efter.
      Humor er en god pointe. Min svigermor er en engel, sagde den ene til den anden, der svarede: Min lever endnu.

  5. Ellen december 18, 2015 at 20:18 #

    Som de andre siger: Meget interessant – især det med modellerne inde i vores hoved – det var til at forstå.
    Jeg forstår også, at vi har ansvar for eget liv, egne tanker, følelser og især egne handlinger – men det er vel ikke det samme som, at vi også er herre over disse følelser? Jeg vil da påstå, at det er andres handlinger, der giver mig følelsen af vrede – jeg er yderst sjældent vred på mig selv … det kunne være interessant at få en snak med dig om dette en dag 🙂

    • Jørgen december 20, 2015 at 22:32 #

      Ja, jeg tog også den formulering med modellerne i hovedet til mig.
      Jeg kan godt forstå det kan være lidt svært at forstå dette med ansvar for egne tanker, følelser og handlinger, og det er et meget godt spørgsmål om, hvorvidt vi også er herre over disse følelser. Det gode modspørgsmål er: hvis du ikke er herre over dine følelser, hvem er så? Den omstændighed at andres handlinger kan aktivere vrede hos dig er ikke det samme som at det er de andre der gør dig vred. Skulle det være det, skulle alle der udsættes for handlingen reagere med vrede, men det er ikke spor givet. Du har i øvrigt d.d. givet et glimrende eksempel på pointen med din historie om din reaktion på den forsvundne pal. Jeg vil tro utallige kvinder ville have reageret på utallige andre måder.
      Enig i at det kunne være et emne for en snak en dag.

  6. Pia december 20, 2015 at 21:50 #

    Det er et emne jeg af og til har brunget på banen med personer der står mig nær. For er par år siden sagde min bror til mig, at nu vidste han hvad jeg mente med det jeg havde prøvet at forklare ham.
    Der er det samme der sker, når vi begrænser os selv, alene med vores egen tankegang. Vi kan meget mere end vi går og tror, og det gælder os alle. Vi har alle mange flere muligheder i livet end vi nogensinde ville drømme om. Vi er vores egen bremseklods.

    • Jørgen december 20, 2015 at 22:35 #

      Det er fint din bror har forstået dit budskab. Jeg er enig i at vi evner selvbegrænsning ved tankens kraft. Jeg gør det eksempelvis, når jeg udsætter at gøre noget der skal gøres.

  7. Donald december 20, 2015 at 22:24 #

    Modellen i hovede, ja det abonnerer jeg på. Jeg husker engang en bemærkning “nu har du ødelagt mit humør” (det var ikke mig, jeg var tilhører til scenen og ville ikke blande mig).

    Den slags bemærkninger giver mig gåsehud. Jeg har opdaget, at jeg også har en anden opfattelse, som lidt ligner: Jeg kan blive “fuld” eller pjattet uden at drikke. Jeg kan godt mærke alkohols virkning, – men jeg kan godt undvære denne virkning, eller simulere den hvis det er relevant. Jeg ville ønske at folk havde den indsigt du beskriver.

    Jeg tror at der er nogen mennesker, som har så mange “løsslupne tanker” – hurtig intelligens, så at sige – at de føler en forvirring og har svært ved at organisere praktiske handlingsforløb og føler at alkohol virker “beroligende” fordi alkohol sløver.

    • Jørgen december 20, 2015 at 22:42 #

      Modellen i hovedet er god at abonnere på. Den giver så glimrende mening.Dit eksempel med humøret illustrerer netop min pointe. Ingen evner at ødelægge andres humør. Det klarer man selv og det går let hvis andres adfærd er sådan at man aktiverer netop denne reaktion.
      Jeg kan godt følge din tanke om at reagere som om man var under indflydelse af alkohol, og at det måske er bedre at finde en anden måde organisere praktiske handlingsforløb på end ved at sætte tempoet ned med alkohol.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes