Op- og nedgradering til og fra Windows 10

Den kritiske sans var vist nok sat ud af kraft, da jeg for nogen tid siden faldt for muligheden for gratis opgradering til Windows 10. Heldigvis var der mulighed for tilbagegradering i en måned.

Det var godt nok noget af et cirkus, som tog alt for meget god tid, der kunne have været anvendt til mangt og meget andet.

Jeg skal ikke belemre læserne med en detaljeret redegørelse. Det kan jeg nu heller ikke, idet der heldigvis ikke blev taget notater.

Hvorfor Windows 10 ikke bare virkede, ved jeg ikke noget om, men det var tilfældet. Så tilbage igen til Windows 7, som så viste sig at være anderledes end før.

Antivirusprogrammet virkede ikke, opdagede jeg på et tidspunkt, og det endda i en sådan grad, at jeg måtte installere et andet i en prøveperiode. Heldigvis fik jeg en god vejledning til at få det oprindelige program tilbage på sporet.

Billeder kunne ikke importeres til Picasa. Måske var det fordi jeg ikke havde opdaget en begrænsning, men nu fungerer det igen. Jeg kunne i øvrigt importere billederne direkte til Flickr, men det var ikke lige meningen.

Windows Live Writer fungerede ikke. I lang tid fattede jeg ikke hvorfor jeg ikke kunne gemme, hvad jeg havde skrevet og ikke sende indlæg direkte til bloggen. Jeg var ikke autoriseret til at gøre det. Nu har jeg fundet ud at jeg skal anvende programmet som administrator. Så går det alligevel.

Medens jeg var ved opgraderingen, gjorde jeg det samme med en tablet. Det virkede heller ikke. Helt galt gik det, da jeg ville have gang i antivirusprogrammet igen, hvilket krævede en genstart af maskinen. Det medførte at Windows løb ind i et problem, der kræver genstart af maskinen, hvilket Windows venligt gør, blot med det resultat at det samme sker. Det loop bliver den så ved med til der ikke er mere strøm på eller man slukker. Hvis man vil vide mere, skrives der, skal man søge information om “inaccessible_boot_device”. Det har jeg gjort, men intet er lykkedes endnu. Også i dette tifælde har jeg efterspurgt hjælp fra producenten, der skriver man kan få hjælp via email i løbet af 3-4 dage. Det må man have glemt, idet ingen svar fremkommer. Det næste bliver så en telefonkonsultation, hvis det altså virker. Ellers må jeg vel kunne benytte mig af garantien for at få gang i maskinen igen.

Min konklusion er at jeg ikke skal have klinket mere med Windows 10 før den er installeret på et nyt apparat.

26 Svar til Op- og nedgradering til og fra Windows 10

  1. Stegemüller september 12, 2015 at 09:41 #

    Åh nej! Den slags skal bare virke i første forsøg. Jeg har så været mere heldig end dig med Windows 10. Det eneste problem jeg har er, at der er opstået så mange mapper til dokumenter at jeg ikke kan finde ud af, hvilke der er de rigtige.

    Det undrer mig ikke, at tilbagerulningen til Windows 7 ikke var smertefri. Det havde da næsten været et mirakel, hvis det havde været sådan. Du har da godt nok kæmpet, og du må have brugt rigtig meget tid, der ganske rigtigt kunne være anvendt til noget bedre.

    Det lyder ikke godt med din tablet. God du stadig har garantien at løbe på.

    God weekend.

    • Jørgen september 12, 2015 at 15:39 #

      Det ville jeg også pris på, men jeg ved selvfølgelig ikke om der bare var en masse jeg skulle have gjort som jeg ikke fattede. Egentlig synes jeg jo ikke der skulle være lavet så meget om på tingene som du også beskriver.
      Jeg brugte tid fordi det forvirrede mig hvad der skete og jeg kunne ikke lige gennemskue hvad jeg skulle. Det meste har vel løst sig,
      Der kommer nok styr på tabletten.
      Også god weekend til dig.

  2. Eric september 12, 2015 at 12:04 #

    Hm, tror lige jeg venter et halvt års tid eller så …

    • Jørgen september 12, 2015 at 15:40 #

      Det er sikkert en god ide. Og som du skrev tidligere er det en ide at gøre det med en rejsepc …

  3. Rasmine september 12, 2015 at 12:30 #

    Uha! Jeg havde ellers tænkt mig, at jeg skulle til at i gang. Tusind tak for advarslen!

    • Jørgen september 12, 2015 at 15:41 #

      Velbekomme. Måske skulle du søge lidt på nettet for at se hvad folk er stødt på i forbindelse med opgraderingen.

  4. Per Teilmann september 12, 2015 at 19:13 #

    Det er ikke helt det samme jeg har oplevet. Har foreløbig opgradueret 2 stationære og 2 bærbare og aldrig nogensinde har jeg oplevet en så problemfri opdatering. På min egen stationære var det endda på første dag, det var muligt 🙂

    • Jørgen september 12, 2015 at 19:40 #

      Det er godt at høre. Jeg har måske ikke gjort noget man skulle gøre, hvis det var sådan. Jeg mener ikke mine dårlige erfaringer skal afholde nogen fra at opgradere, men måske skal man være opmærksom på “noget” og lave et gendannelsespunkt. Jeg kan nu se jeg ikke er den eneste der har oplevet besvær.

  5. Jan september 12, 2015 at 20:09 #

    Jeg har det nok ligesom dig, Jørgen; at vente med Windows 10 til en ny pc købes, hvor den er forudinstalleret.

    Jeg hader bare at få ny PC på den måde, at jeg endnu ikke har fundet den perfekte måde til at kopiere mine gemte hjemmesider – jeg bruger Internet Explorer som browser – over på den ny PC.

    Det er et helvede hver gang jeg skal til det og er der nogen der kan give et råd hvad det angår ?

    • Jørgen september 13, 2015 at 08:39 #

      Jerg mærker jeg føler mig en smule fristet til at prøve igen, men først efter grundigere læsning af om der er noget man skal være grundigt opmærksom på.
      Kan dine gemte hjemmesider, bogmærker eller favoritter, ikke overføres med Windows Let overførsel? Der burde være information at hente ved at søge på nettet.

    • Susanne september 13, 2015 at 21:17 #

      Nu bruger jeg selv Firefox som browser, der kan jeg eksportere mine bogmærker og gemme dem på en USB pind f.eks og importere dem igen på den nye Pc
      Har du ikke den mulighed?

      • Jørgen september 14, 2015 at 09:26 #

        Det lyder meget enkelt – håber Jan ser det.

  6. Ellen september 13, 2015 at 19:18 #

    Jeg havde under alle omstændigheder tænkt mig at vente, til jeg engang skal have en ny pc, og dine oplevelser har ikke ændret på den beslutning. Det virker jo fint, det jeg har …

    • Jørgen september 13, 2015 at 20:35 #

      Som jeg forstår det vil Microsoft opdatere og opdatere Windows 10 i en uendelighed og derfor ville det være fint at være med på den vogn, men om jeg tør på et tidspunkt ved jeg ikke. Nu da det nogenlunde fungerer igen.

  7. Susanne september 13, 2015 at 21:25 #

    Jeg prøvede også Win10 men rullede tilbage, der var flere filtre jeg bruger i et grafikprogram der lavede bøvl.
    Men tilbagerulningen er hellere ikke gået problemfrit. Der er og har været masser af opdateringer, som jeg henter, men når den skal konfigurere dem, når den til 15% og laver så et gendannelses punkt, Det tager tid 🙂

    Overvejer seriøst en af Linux distributionerne!

    • Jørgen september 14, 2015 at 09:28 #

      Tak for meldingen. Det er lidt overraskende at det ikke lader sig gøre uden særlige problemer.

  8. Donald september 14, 2015 at 22:26 #

    If it works don’t fix it 🙂

    • Jørgen september 15, 2015 at 15:28 #

      Det er en god sætning.

  9. Pia september 14, 2015 at 22:33 #

    Jeg har hørt både de gode og dårlige historier. W 10 har sin helt egen browser “Edge” . Visse ting virker kun hvis man bruger Internet Explorer, Chrome eller hvad man hidtil har brugt.
    Jeg selv har ingen planer om at opgradere endnu. Min W 8 ligner nemlig W10 rimelig meget, selvom jeg godt ved der er et par nye finesser i 10’eren

    • Jørgen september 15, 2015 at 15:29 #

      Faktisk burde der ikke være ret mange dårlige historier om en sådan opgradering.

  10. Susanne september 15, 2015 at 07:49 #

    Jeg vil råde alle til at læse nærmere på denne side
    http://www.computerworld.dk/
    der er en masse man skal slå fra i Win10, hvis man ikke vil overvåges af MS.

    Og denne tråd er nok så vigtig
    http://www.computerworld.dk/art/234929/i-al-hemmelighed-microsoft-downloader-automatisk-windows-10-til-din-pc#disqus_thread

    • Jørgen september 15, 2015 at 15:27 #

      Tak for informationen. Kommentaren skulle godkendes, velnok fordi der er to links i den.

  11. Inge september 16, 2015 at 12:41 #

    Sikke en omgang tidsspilde, jeg venter til “drengene” herinde i afdelingen er klar med nyt og gennemtestet image, jeg ved på forhånd jeg ikke har tålmodighed til bøvl med styresystemerne.

    • Jørgen september 17, 2015 at 15:04 #

      Det er sikkert klogt at vente på dem, der er ansat til at klare dette.

  12. Madame september 18, 2015 at 07:24 #

    Det var dog frygteligt! Jeg har holdt mig langt væk fra Windows 10, efter jeg læste om dine problemer i første blogindlæg. Tusind tak for advarslerne!

    • Jørgen september 18, 2015 at 07:49 #

      Det var ganske klart ikke videre morsomt. Man kan formentlig med fordel holde sig til Donalds bemærkning: If it works don’t fix it 🙂

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes