Sporarbejde i Kristi Himmelfart og andre steder

Sporarbejde

Det er da ikke så heldigt, at der ingen omfartsvej er, når det nu er nødvendigt med sporarbejde i Kristi Himmelfart.

Hvem ved i øvrigt hvor den lokalitet ligger?

12 Svar til Sporarbejde i Kristi Himmelfart og andre steder

  1. Rasmine maj 7, 2015 at 09:30 #

    Det er nu også svært. Den korrekte formulering ville kræve, at man enten brugte en større plakat eller sænkede ambitionsniveauet med hensyn til fontstørrelse. Den eneste anden (u)mulighed ville have været endnu værre: Sporarbejde til Kristi Himmelfart 😉

    • Jørgen maj 7, 2015 at 14:42 #

      Enig i den ikke er let. Jeg tror jeg ville have skrevet “Sporarbejde omkring Kristi Himmelfartsdag” eller i Kristi Himmelfartsferien. Det er jo ikke begivenheden det drejer sig om, men et tidsrum.

  2. Rasmine maj 7, 2015 at 09:32 #

    Nåh nej – man kunne jo bare have strøget “i”.

    • Jørgen maj 7, 2015 at 14:43 #

      Ja, så tror jeg ikke jeg havde bemærket noget.

  3. Eric maj 7, 2015 at 17:28 #

    Måske en af Middelfarts højtliggende forstæder?

    • Jørgen maj 7, 2015 at 19:41 #

      Det er et godt bud. Der vil foregå en del sporarbejde på de kanter i de kommende måneder.

  4. Donald maj 8, 2015 at 11:10 #

    Først tænkte jeg “Det er løwn!!!” – men så kunne jeg se at det er en affotograferet planche med perron og skinner og ballast-grus i baggrunden!

    Så må der Bønner til: Du milde Himmel, hjælp Kristi med hans Himmelfart, så han ikke skal vente på Sporarbejdet ved Lille Skensved og alle de andre Steder! 🙂

    • Jørgen maj 8, 2015 at 14:08 #

      Det passer skam,som du også har set. Det er krævende at betjene sig af sproget på ordentlig vis, og måske skulle DSB bruge bare et øjeblik ekstra på at overveje, hvad de (hedder det jo anno 2015) skriver.

  5. Ellen maj 8, 2015 at 23:17 #

    Det kunne de godt have haft gjort bedre!
    Men som så mange siger i dag: Vi ved jo godt hvad de mener …

    • Jørgen maj 9, 2015 at 07:15 #

      Det kunne DSB. Og det er naturligvis rigtigt at vi godt ved hvad der menes, men det kunne man jo have skrevet.

  6. Farmer maj 9, 2015 at 05:01 #

    Det er svært med de helligdage.

    Den gamle historie med at avisen skrev om en mand, som skød sin kone i pinsen.
    -Og hvor er det så liiige at pinsen sidder på en kvinde?

    Man har i denne sporarbejdeorientering været så selvbegejstrede over ordlegen med “Ingen vej udenom”, at man ikke har haft øje for fælden i det lille “i”, når man nu, i bedste Karl Smart-stil, ville klippe “-dag” væk.

    • Jørgen maj 9, 2015 at 07:19 #

      Det er ikke godt at vide hvor pinsen sidder eller hvad torsken på en dreng er, hvilket sidste jeg spurgte min mor om som lille, formentlig efter at være kaldt torsk.
      Ordlegen er fin, men netop når man kan det, kunne man jo have tænkt lige så godt om det næste. Formenlig er der ikke så mange der brokker sig over det sproglige her.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes