Storm over Danmark

Der har været storm over Danmark i dag eftermiddag. Faktisk kørte vi hjem fra Værløse, ikke ad motorvejen, men ad landeveje. Lidt efter Jyllinge mod Roskilde blev vejret voldsomt. Da vi passerede Roskilde fløj en bænk i stor størrelse rundt. Det var en relamebænk for en møbelforretning.

Stormfældet træ

Canada Popler var væltet på strækningen fra Roskilde mod Køge og kødannelsen begyndte allerede ved Vor Frue. Ved Roskilde Lufthavn vendte vi om og kørte over Tune og Snoldelev. Billedet er taget med et mobilkamera gennem bilruden.

Godt hjemme kunne dramaet over landet følges.

Der har været en stormstyrkerekord i dag, 54 meter pr. sekund. Stormen sammenlignes med stormen 3. december 1999. En følge af den storm var, at min mor var uden strøm i ca. en uge. Lad os håbe skaderne udbedres hurtigere nu. Heldigvis har vi ikke luftledninger her mere.

14 Svar til Storm over Danmark

  1. Madame oktober 28, 2013 at 22:11 #

    54 meter per sekund er jo næsten utroligt, og det er voldsomt, hvad du har set. Ja, vi kan være meget glade for ikke at have luftledninger mere.

    • Jørgen oktober 28, 2013 at 22:24 #

      Der var sandelig gang i den – men det oplevede du jo også selv.

  2. Inge oktober 28, 2013 at 22:46 #

    Ja det har godt nok været voldsomt i dag. Godt I kom hjem uden skader.

    • Jørgen oktober 29, 2013 at 10:15 #

      Det må man sige. Roskilde blev vist også rigeligt ramt.

  3. Eric oktober 28, 2013 at 22:56 #

    Uha! I Nordjylland slap vi relativt billigt. Det sker faktisk ofte, at lavtrykkene tager en bane ind over det sydlige.

    • Jørgen oktober 29, 2013 at 10:16 #

      Man kunne godt forstå advarslerne om at blive inde. Godt at ikke alle rammes af sådan en omgang.

  4. Rasmine oktober 28, 2013 at 23:10 #

    Jeg har siddet trygt heroppe under taget og nydt de svajende trætoppe, mens jeg har frydet mig over, at jeg ikke var ude at sejle. Det der med bænken var en meget dårlig reklame for den møbelforretning. De var jo advaret, og folk kunne være kommet til skade.

    • Jørgen oktober 29, 2013 at 10:18 #

      Bare huset ikke svajede, men kun trætoppene. Bænken blæste over en hæk og landede på fortovet, men der var jo ikke langt til cykelsti og kørebane.

  5. Stegemüller oktober 29, 2013 at 10:59 #

    Godt I ikke fik bænken i hovedet! Imponerende billede af det væltede træ. Det var voldsomt, og jeg glædede mig over at sidde indendørs og rode med mine gamle billeder.

    • Jørgen oktober 29, 2013 at 18:06 #

      Så var der kommet buler i bilen. Træerne har åbenbart et lille rodnet, de vælter som grantræer. God ide at holde sig indendøre sådan en dag.

  6. Ellen oktober 29, 2013 at 22:01 #

    Det kom meget pludseligt og overraskede vist mange ude på vejene – herunder undertegnede … den tog til fra blæst til storm på ganske få minutter.
    Godt I nåede hjem uden uheld.

    • Jørgen oktober 30, 2013 at 09:47 #

      Ja, det var meget tydeligt at se dramaet øges på et bestemt sted på hjemturen. Vi nåede hjem i fin stil, men ikke alle klarede stormen.

  7. Donald oktober 30, 2013 at 03:40 #

    En flyvende bænk kan være farlig! Sikken en historie!

    Angående træernes rodnet: Man skriver om popler og Canadisk poppel i Wikipedia, at den bruges meget som vejtræ og at den tåler vind. Det sidste er en oplysning, som kan undre, når man ser, hvor mange der er væltet på Sjælland, men jeg vil tro at popler, som står i vejkanten, ikke har samme faste jord som skov- eller hegnspopler, fordi der ikke er samme stabilitet i jordbunden.

    • Jørgen oktober 30, 2013 at 09:48 #

      Ja, sikke en redelighed. Det kan da tænkes at der er forskel på hvor poplerne står. De stod i alle tilfælde ikke ret godt på den strækning vi kørte og på den du viste på din blog.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes