Taletempo og sprogævl

Det er mandag aften. Jeg har netop set nyhederne på DR1. Stort set alle taler i et tempo, de ikke selv kan følge med i. Jeg kan heller ikke, og det antages, at mange lyttere heller ikke kan. Det er derfor spild af tid at se udsendelsen.

Grunden tydeliggøres med følgende tre eksempler:

1. I et indslag om at et konservativt stemmende medlem af fagforeningen 3F er utilfreds med, at medarbejdere i fagforeningen bruger arbejdstiden til at stemme dørklokker, kan følgende høres af en af de dørklokkestemmende medarbejdere: “At blive ramt af efterlønnen…”.

Der mangler da vist et ord.

2. Det fremgår, at EU ikke i nævneværdig grad indgår i valgkampen, hvilket fører til følgende sætning: “EU, de er påfaldende fraværende”.

Nej det er de ikke.

3. Det fortælles, at der er risiko for at Grækenland går bankerot. En cheføkonom siger: “Man tør ikke løbe chancen for at…”.

Det må dog være risikoen man ikke tør løbe.

Hvor jeg dog kunne ønske mig at taletempoet blev sat lidt ned. Så det er muligt for talere at tænke før de taler og tilhørere at følge med. Ellers sprogævles for meget og seerne står af.

6 Svar til Taletempo og sprogævl

  1. Ellen september 13, 2011 at 10:58 #

    ENIG!
    Jeg hører tit den med at løbe chancen for et eller andet, og jeg bliver lige irriteret hver gang. Specielt når man nu bruger ordet ‘løbe’, som er så tæt forbundet med ordet ‘risiko’. Jeg kan til nød forstå, at man kan finde på at sige, at der er chance for noget, når man egentlig mener risiko… men ikke i forbindelse med ‘løbe’, som sagt; lige så forkert, som at tale om at ‘tage en risiko’.

    • Jørgen september 13, 2011 at 11:16 #

      Sproget er ikke for nybegyndere, må man få indtryk af, men det er alligevel mærkeligt at man ikke kan høre det, især når erhvervet er kommunikation via sproget.

  2. Kamelryttersken september 13, 2011 at 14:48 #

    Skjønner godt at dere sliter med å forstå dansk 😉

    Men fra spøk til Halvor.
    Henger det sammen med at vi ikke har tid å gjøre oss ferdige med en oppgave før vi tar til med neste, at informasjonen i samfunnet går fortere fra avsender til mottager enn vi faktisk kan ta til oss.
    Et eksempel:
    Du, Jørgen kommenterte på Karavanseraiet.no om det å ta i mot og forstå informasjon. Jeg kommenterer her på din blogg kort tid etterpå. Hadde vi brukt postverket, hadde mitt svar brukt både to og tre dager fra meg her i Trondheim til deg i Danmark. I tillegg kan Ellen (og flere med henne) lese det jeg skriver her, sekunder etter at jeg har sendt min kommentar. Gjør denne hastigheten noe med oss og vårt måte å kommunisere på?

    • Jørgen september 14, 2011 at 11:02 #

      Hastværk og hastværkere har vist altid været til. Kierkegaard udtrykte sin foragt for hastværkerens personlighed.
      For mange år siden læste jeg hvor mange flere ord der blev talt i minuttet i det norske parlament sammenlignet med tidligere. Jeg husker ikke tallet, men det er givet vis steget siden.
      Har det så en konsekvens, at information i samfundet går hurtigere og hurtigere? Jeg vil gætte på der kommer mere og mere hastværk og mere og mere overfladiskhed. Indslag i tv-nyheder er så korte at de bliver uden mening og sammenhæng, og når der end ikke er et punktum mellem to indslag går det galt. Det kan ikke fordøjes. Der lukkes af.
      Det er jo rigtigt at jeg kommenterede på din blog, og at du skrev på min. Så hurtigt kom kommentaren imidlertid ikke frem, idet jeg godkender førstegangskommentarer på denne blog. Derfor forsinkelsen. Så hastigheden var ikke så høj endda.
      Risikoen, når det hele går så hastigt, er, at man skriver noget forkert – der er ikke så god mulighed for at “sove på det” som hvis man først sender brevet med posten dagen efter.
      Spørgsmålet om hastigheden gør noget ved os og vor måde at kommunikere på er interessant, og måske fører det til et ikke forhastet blogindlæg om “højhastighedskommunikation”.

      • Kamelryttersken september 14, 2011 at 13:32 #

        Ser fram til det bloginnlegget. Tror det kan bli meget interessant 🙂

        Original Kamelrytterske, bare på Karavanseraiet.no, om tomme krybber

        • Jørgen september 14, 2011 at 17:11 #

          Det glæder mig.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes