Tidspres, tempo og trækkraft

ABC Scandinavia er nu nået til T i 2. runde.

Den sidste uge har budt på tidspres et par gange. Selv pensionister kommer ud for tidspres. Hvorledes mærker du tidpres?

Første omgang tidspres kobles på trækkraft. Jeg var i København til et møde med et par andre pensionerede psykologer. Jeg tager toget. Og benytter mit af køretidsrestriktioner begrænsede, men billige pensionist3månederskort. Det indebærer at jeg først kan køre tilbage efter 17. Fra Nørreport.

Toget jeg skulle med viste sig den dag at afgå fra Hovedbanegården. Der kom et Malmø-tog, jeg kunne komme med. På modsatte side hold et IC tog, lidt forsinket. Det skulle være gået kl. 17.00, men efterhånden kom det afsted med passagerer stående som sild i tønder. Før Glostrup hakkede toget mere og mere i det. Jeg kunne høre personalet tale om, at det manglede trækkraft og at det var fordi disse tog kørte alt for meget uden tilstrækkelig vedligeholdelse.

Det lovede ikke godt. Mit tog videre skulle køre kl. 18, og intet tyede på, at det kunne klares.

En effektiv lokofører gik imidlertid ned til den bagerste vogn. Her ordnede han noget med nogle et eller andet – og pludselig var trækkraften der igen. Og toget kunne køre helt til Jylland.

Jeg blev forsinket en ½ time i forhold til normal togdrift – og det gav lidt tidspres. Men så var det heller ikke værre.

Et par dage senere var den lidt gal igen – med toget. Det tog lidt længere tid at komme til Roskilde end det skulle, fordi et tog var gået i stykker. Vi skulle købe lidt i et nærliggende varehus, og det gik hurtigt at finde tingene. Af en eller anden grund havnede vi en kø, hvor kunden lige før havde problemer med at klare sine indkøb uden hjælp fra kasseassistenten, en herre med en tilbagelænet attitude og et tempo der var mere end rigeligt adstadigt.

Tidspresset opstod – men det gik endda. Vi nåede det planlagte tog. Det kørte planmæssigt.

Bagateller. Ja. Men et lille tidspres opstår. Jeg mærker det i mavemusklerne.

Hvordan mærker du tidspres?

IMG_9424

Her er linket til andres tænksomme indlæg.

8 Svar til Tidspres, tempo og trækkraft

  1. Donald oktober 10, 2011 at 07:05 #

    Av det var ellers nogle voldsomt irriterende pressede situationer. Jeg forstår udmærket godt at der kan være den form for tidspres, selv om man er pensionist (det er jeg selv blevet i sidste måned).

    Min medicin mod tidspres er at være i ekstra god tid. Det er dog ikke altid det lykkes! Især hvis der er flere ting, som jeg gerne vil have afsluttet.

    Jeg har ofte oplevet dette med at være for rigtig tidligt på den som en luksus ting! Det kan give en rus af lykke 🙂

    • Jørgen oktober 12, 2011 at 13:23 #

      Jeg har det på samme måde – at være i tide med det jeg skal, når andre er involverede. Her er vi færdige og parat før det er nødvendigt, og vi kommer til den fastsatte tid, hvis vi er inviterede. Det er bedst.

  2. Ellen oktober 10, 2011 at 08:24 #

    Jeg oplever det på samme måde som dig: når ting, jeg ikke selv er herre over, betyder, at jeg måske ikke vil kunne nå dette eller hint. Mærkes specielt i flyvesituationer, hvor jeg kan få lidt ondt i maven, hvis der er fare for, at jeg ikke når min videre forbindelse.
    Jeg er selv meget i kontrol og altid til tiden, hvorfor det måske også stresser mig ekstra, når udefra kommende ting begynder at bestemme for mig.

    • Jørgen oktober 12, 2011 at 13:24 #

      Jeg hører at der brug for at tingene fungerer, men sådan er det ikke altid. Når DSB har slidt materiellet op og derfor ikke kan få det til at fungere, er det jo en den af virkeligheden, der ikke kan gøres noget ved. Man må så gives sig hen i det og se hvad der sker.

  3. Laila oktober 10, 2011 at 11:23 #

    Tærsklen for hvornår, man mærker tidspres er uden tvivl forskellig fra person til person. Nogen vil altid gerne være i (megen) god tid. Jeg har aldrig rigtig set fidusen i, at man skal sidde 10-15 minutter i et tog og vente på afgang. Ankommer helst indenfor de sidste fem minutter. Med mindre jeg altså ved, at toget vil være fuldt og jeg skal sikre mig en plads.
    Selv om jeg er en deadline-person, så mærker jeg også tidspresset – som høj puls og tanker, der kun kredser om det ene: Når jeg det, og hvordan kan jeg bedst disponere i situationen, så jeg når det 😉
    Om morgenen kan jeg tage det stille og roligt, men har oftest travlt de sidste minutter, inden jeg skal ud af døren. For jeg kender jo nøjagtigt deadlinen for at jeg skal være på cyklen eller på vej til bussen… Og situationen er næsten ens, uanset jeg en morgen er stået tidligere op.
    Med tiden (alderen) gennemtænker jeg oftere, om jeg skal være i god tid til noget eller om det er i orden, at være der ‘just on time’ …
    Hvis jeg så havde sat mig for at være i god tid og blev forhindret af et forsinket tog, ja, så ville jeg blive ret irriteret. Stadig ville jeg nok bruge det værktøj, der hedder, hvordan disponere bedst i situationen. Og hvis jeg ikke kunne nå det, så slappe og sige, det var bare ærgerligt … (og de savner mig ikke, før de kan se, at jeg er for sent)

    • Jørgen oktober 12, 2011 at 13:28 #

      Tak for den gode historie. Det er et meget godt udtryk at være en deadline-person. Jeg er også enig i at man må disponere som virkeligheden nu siger, hvis der opstår situationer man ikke har indflydelse på. Det gør jeg også – og tager det ikke særlig tungt om det jeg beskrev forhindrer mig i at nå et tog. Risikoen for at det sker er jo til stede, og sådan er det – men indtil dette kan erkendes opstår et pres hos mig.

  4. Kamelryttersken oktober 12, 2011 at 17:31 #

    Tidspress? vel, må nok innrømme at det er meg folk venter på. Det berømmelige akademiske kvarter ble oppfunnet for at jeg skulle ha en sjanse til å komme tilnærmet presis.
    Er egentlig sjelden, grensende til aldri at jeg ikke kommer med ei ferje, tog, buss eller fly jeg skal være med. Selv om jeg ikke alltid er ute i god tid. Som i morges. Fikk endelige den mødige kroppen opp av senga rundt 07.35, morgenstellet gikk om ikke fort, så iallfall litt raskere enn normalt, så 08.03 er ørkendyret på vei i retning Dragvoll og forelesning kl 08.15. 08.16 er jeg på vei inn i klasserommet, før læreren er i gang med sine ting. Ingen krise, men akkurat tidsnok, til å ikke forstyrre for mye. For det er det verste, å forstyrre for andre med at jeg er for sen. Skjerpings Ragnhild

    • Jørgen oktober 13, 2011 at 08:13 #

      Jeg forstår du har det på den måde. Jeg ville sikkert stå op 7,25 i stedet – og sætte gang i ørkendyret lidt før. Omvendt har du sikkert lært at læreren er for sent på den – og derfor er det OK du også er det.
      Hvorfor går det akademiske kvarter aldrig den anden vej? Her i huset er det efterhånden opstået en forskel på tidspunkt og tidsrum, som er tidspunktet + – et eller andet. Vælges det sidste bliver jeg mindre irriteret over gæsters skødesløse omgang med invitationstidspunktet.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes