I dag er det 40 år siden en kraftfuld snevinter ramte Danmark.
Vi var flyttet til en stationsby syd for Roskilde et halvt år før. Der var ikke råd til bil, og derfor kørte vi med toget til arbejdspladserne i København. Min kone havde vist fri den dag, men jeg var på arbejde.
Det varede 4 timer at komme hjem. Der var kaos i togdriften. Der var fravær af information, herunder at man ikke sagde, hvornår man forventede at kunne sige noget.
På et eller andet tidspunkt lykkedes det at komme til Roskilde og også videre herfra og hjem.
Samme dag sneede min bror og hans kone inde hos min mor. De blev der i 4 dage, hvorefter de gik hjem. Det var stadig ikke muligt at køre i bil.
Vinteren varede vist nok længe og det var stedse en prøvelse af køre med toget. Vi kunne ikke vide om vi ville komme hjem så vi kunne hente vort barn i fritidshjemmet. Heldigvis var vores søn klog nok til på eget initiativ at høre efter om toget kom lidt i 17 og hvis det ikke skete, hentede han sin lillesøster.
Den omtalte mangel på information varede ved længe og var meget generende, som uvished ofte er det, men det forekommer mig at man blev bedre til det efterhånden, hvorefter det i øvrigt var glemt næste gang en krads vinter gjorde livet som pendler surt.
Billedet herover illustrerer meget godt snemængderne. Min mor boede i det fjerne hus med det 4-kantede tag og billedet er taget er lige uden for Vemmetofte. Mine børn er kravlet op på snevolden og min kone og mor går på vejen. Dette billede er selvsagt taget senere på vinteren.
Jeg mener at huske vi skulle have haft gæster nytårsaften, men de aflyste klogeligt at komme. Sådan gik det vist i mange tilfælde.
Oplevede du det snekaos sidst på året 1978 eller har du hørt beretninger om andres prøvelser?
Jeg havde helt glemt, at vi havde så meget sne den vinter. Det er ikke mange gange, jeg kan huske at have været sneet inde – selv om jeg ikke ville have haft noget imod ikke at kunne komme på arbejde. Jeg tror kun, det er sket én gang i de sidste 10-15 år. Men jeg har en del gange været ude for, at det tog over tre timer at komme hjem ad sne- eller isglatte veje.
Jeg tror især jeg husker den fordi vi lige var flyttet, men måske også fordi den var ret usædvanlig. Det vil ikke undre mig om den bliver omtalt i dagens vejrmelding på DR.
Man kan let blive forsinket, hvis sneen driller trafikken.
Nu du siger det. Det var vist det år, vi tog til København for at fejre nytårsaften, og togturen var et snekaos (dog ikke i Nordjylland). En af vores vens venner hentede os på hovedbanegården – han havde en firhjulstrækker 🙂
Jeg har lige skrevet til dig at du måske kunne huske om fruen flyttede ind den ene eller anden dag jvf. mit indlæg, men når der nu ikke var meget sne hos jer, kan det være lidt vanskeligt.
Skønt billede gulnet af tidens tand! Sikke meget sne.
Julen 1978 var jeg lige flyttet til Bornholm (om sommeren og var 13 år) og jeg husker den vinter som et helvede. Alting er ganske enkelt værre på Bornholm. Barndommens erindringer er altid præget af forskydninger, men jeg husker altså den vinter som om, den varede fem mdr., hvad den selvfølgelig ikke gjorde.
Man må jo have lov til at have sine erindringer, forskudte eller ej. Faktisk var jeg lige ved at skrive sneen blev ved at ligge på nordsiden af fx markhegn til engang i maj. Det er jo nærmest 5 måneder, så du har såmænd nok ret.
Jeg husker særdeles tydeligt det nytår! Jeg var i Jylland, da snevejret kom og måtte blive i Jylland nytåret over, hvilket aldeles ikke passede mig, for jeg skulle (have været) hjem til Charlotte, som heldigvis var i gode hænder hos mine forældre, men det er aldrig sjovt, når noget ikke er frivilligt, og at tilbringe nytårsaften på Ebeltoft Strandhotel, med elektricitet, der bogstavelig talt fungerede, som vinden blæste, det var faktisk ikke særlig morsomt.
Det var voldsomme snemængder – jeg har også nogle gamle billeder fra gården, der illustrerer det.
En af vores venner kørte bæltekøretøj på Lolland – han sov ikke i 36 timer, så han glemmer heller aldrig den vinter.
Tak for historien. Der er sikkert mange af dens slags beretninger, og sikkert mange dramatiske, som fx. at køre bæltekøretøj i 36 timer.
Den vinter står ganske tydeligt i min erindring. Det var jo vinterkrigen og vi var helt afskåret fra omverdenen i lange tider. Bæltekøretøjer kørte overalt. Landmændene kunne ikke blive af med deres Mælk. Brugsen og købmanden kunne ikke få varer. Der hjalp alle hinanden så alle kunne overleve.
Faktisk var det også rigtigt slemt både året før og efter, Men knapt så store snemængder, men nok til vi var sneet inde.
PS: Der ligger ingen kommentar hos mig, der mangler godkendelse.
Jeg kan godt forstå I kaldte den vinter vinterkrigen. Det var jo voldsomt ud over alle grænser, men jeres placering på landkortet har vel bidraget – og vil gøre det igen engang. Dejligt at hjælpsomheden var stor – og heldigt at før- og eftervintrene var kanpt så kradsbørstige.
Tak – jeg skriver igen.
D. 31. blev busdriften i Kbh. indstillet fra om eftermiddagen pga. voldsomt snefald og meget glatte veje (f.eks. kunne bilerne ikke komme over hverken Knippels- og Langebro, men gled baglæns og stod på tværs). De, der havde muligheden, stod på ski for at komme (nemmere) frem.
Selv blev jeg et par timer efter midnat på vej hjem fra indre Nørrbro til Amagerbro bidt i låret af min ellers meget blide og velafrettede rottweiler, da nogen smed et meget stort kanonslag lige bagved hunden, der blev megaforskrækket, så den i bar befippelse satte tandsættet i mit venstre lår, så jeg skulle på Rigshospitalets skadestue for at få renset sårene og have en tetanusvaccine. Da der stadigvæk var gang i gaden (bla. bål), var både brandvæsenet og politiet til stede. Politiet mente, at jeg skulle transporteres i ambulance (der iøvrigt havde svært ved at komme frem), men det måtte hunden ikke og den kunne jeg ikke efterlade, så jeg blev kørt i brandbil. Kl. 4 om morgenen kunne jeg noget træt traske fra Rigshospitalet med Amager.
Mvh., godt nytår og tak for en tur ned ad “memory lane”.
Velbekomme og tak i lige måde.
Det var voldsomme dage dengang, og det er sandelig en dramatisk historie om den noget uheldige episode. Det var måske ligefrem den slags kanonslag, der kaldtes en sejlgarnsbombe, og der er ikke noget at sige til at naturen overtog hundens reaktioner.
Det må have været lidt af en historie at kunne fortælle i dagene derefter at turen til RH var foregået pr. brandbil. Og sikkert godt at trasketuren endte i en fridag, antager jeg.
Og jeg kan slet ikke huske den snestorm, mon vi havde den i Jylland. I 78 var jeg halvandet år henne i min sygeplejerskeuddannelse, men kan slet ikke sætte erindringer på den jul.
Skønt billede med masser af sne,lidt mindre kan godt gøre det, men jeg vil gerne have sne 🙂
Det var måske et østligt fænomen, og derfor husker du det ikke. Lidt mindre sne vil være fint.