Glædelig jul 2018

Endnu engang er det blevet den 24. december.

Det er juleaftensdag det meste af dagen, men i aften bliver dagen til juleaften. Det er ingen helligdag, uanset at TV2News kalder den det. Dagen er blevet til en fridag for de fleste, men ikke for præster og andre der er en del af en vagtplan der ikke tager hensyn til hvilken dag det er.

De fleste kender velsagtens Glade jul, dejlige jul. B. S. Ingemann skrev sin tekst til melodien i 1850. På tysk hedder den Stille Nacht! Heilige Nacht!

Teksten stod Joseph Mohr for i 1816, og melodien komponerede Franz Xaver Gruber i 1818.

Uopførelsen fandt sted den 24. december 1818 i Oberndorf ved Salzburg. Det er 200 år siden i dag.

Kirken findes ikke længere, men et kapel er bygget samme sted.

Her følger et enkelt eksempel af mange mulige på Stille Nacht!:

Jeg faldt over et billede af en gåsesteg, som eg har taget det i slutningen af 1950erne. Det er min mor der er ved at undersøge om det hele går som det skal. Gåsen blev stegt i et brændekomfur efter et langt og godt liv i hønsegården hos min morfar og mormor.

Alle ønskes en glædelig jul.

, ,

8 Svar til Glædelig jul 2018

  1. Donald december 24, 2018 at 14:59 #

    200 år siden – ja det er svært at overskue, men netop derfor er det godt at vi kan skrive om det og husker vores historie.
    Julesangen “Stille Nacht” er en god modvægt mod de sørgelige tendenser i krig og politik.

    • Jørgen december 25, 2018 at 10:41 #

      Ja, det er vigtigt at gøre opmærksom på historiske forhold når man falder over muligheden.
      Modvægt mod krig og politik må der til.

  2. Madame december 24, 2018 at 15:52 #

    Det er en smuk udgave, du har fundet af ‘Stille Nacht’. Og herligt med det gamle billede af gåsen, som din mor er ved at tilberede.
    Da vi var ude at gå tur for et par timer siden, strømmede liflig mulig ud fra Melby Kirke. Det var organisten og en trompetist, der øvede sig til eftermiddagens julegudstjeneste.
    Rigtig glædelig jul!

    • Jørgen december 25, 2018 at 10:39 #

      Ja, det er værd at bemærke at det er en historisk aften i år. Man kan glæde sig over musik der strømmer en i møde.
      Mange tak.

  3. Lene december 25, 2018 at 01:56 #

    Tak og i lige måde. I aften har vi sunget den på fransk 🙂

  4. Ellen december 27, 2018 at 00:46 #

    350!!!
    Vi talte om det i går hos TIms bror, men vi kom da end ikke i nærheden af det antal sprog, den kan synges på. Meget interessant oplysning, som jeg helt sikkert vil huske, for den viden er god at kunne dupere med ved juletide.

    • Jørgen december 27, 2018 at 16:55 #

      Nogen udbredelse må man sige sangen har fået.
      Vær opmærksom, at der stod 350 sprog og dialekter, når du skal dupere.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes