Grenzhus Schlagsdorf

Som det er fremgået af de forrige indlæg, har vi været et smut i Mölln. På turen dertil gjordes en afstikker til Schlagsdorf. Her skulle vi se Grenzhus Schalgsdorf, et lille museum om den indretyske grænse inden murens fald i 1989.

Jeg havde læst om dette museum for en del år siden – og nu skulle det være.

Tidligere er omtalt et tilsvarende museum i Mödlareuth.

Det kan i høj grad anbefales at besøge museet, hvis vejen skulle falde forbi – eller køre dertil, hvis miniferien går til Lübeck, Ratzeburg eller Mölln.

Da vi var der var der en særudstilling i stueetagen, en fotoudstilling om brydningstiden efter murens fald. Tidligere har der bl.a. været en udstilling om “Sløjfede landbyer og bygninger”, en titel, der antyder vanskelige vilkår for folk, der i hast måtte forlade deres hjem.

På 1. sal var den permanemte udstilling. Det gjorde indtryk at befinde sig i et lille rum med en opbygning af grænsehegn med pigtråd og meget andet. I det hele taget var det illustrativt at se, hvorledes styret måtte tage alverdens hjælpemidler i brug for at beskytte grænsen – eller flugten over den.

Det var i vidt omfang nødvendigt med to grænsehegn og mange foransaltninger imellem dem. Det ses meget fint og illustrativt på modeller på museet, men det ses endnu tydeligere på museets udendørs anlæg nogle 100 meter væk.

På 2. sal var en udstilling om “Det grønne bånd“. De menneskefrie, om jeg så må sige, arealer var blevet et frirum for dyr og planter. Det blev udbygget efter genforeningen. Et særligt bånd er området Schaalsee – Elben.

Efter at have set grundigt på det lille museum, gik vi hen til udenværkerne.

Grenzhus Schlagsdorf (1)

Man går gennem et lille hul i hegnet herover. På billedet ses hegnet tydeligt – det ser ikke let ud at forcere.

Hvis man ser galleriet herunder igennem, vil man se en mur med glasskår på toppen, et vagttårn, en sandområde, hvori kunne registres fodspor og bilhjul, en grav, der forhindrede bilflugt, et hundehus og måden hunde brugtes på, grænsesten mv. Dette var en følelsesmæssig stærk illustration af den tids frihedsberøvelse af egne statsborgere.

De sidste billeder er museet set udefra og den nærliggende landhandel.

4 Svar til Grenzhus Schlagsdorf

  1. Ellen oktober 5, 2017 at 21:16 #

    Det har du da helt misforstået, Jørgen: Det var skam ikke for at at holde østtyskerne inde, man passede sådan på ved muren/hegnet. Det var for at forhindre de horder fra vest, som kun var ude på at komme ind i det der vidunderlige DDR og slå sig ned.
    Sådan har jeg hørt nogle (østtyske embedsmænd) forklare det engang … gad vide, om de selv troede på det?

    • Jørgen oktober 5, 2017 at 21:26 #

      Det er godt misforståelse er en mulighed!

      Det er jo særpræget, hvis embedsmændene troede på sig selv.

  2. Pia oktober 7, 2017 at 07:54 #

    Nu fik jeg endelig læst alle dine indlæg om Molln. Vi nyder også at se på bygninger. Vi nyder i det hele taget at se op, frem og til siderne, og ikke på mobilen.
    Når jeg ser billederne i dette indlæg, mindes jeg tydeligt, hvordan det var at nærme sig grænsen til DDR, som var omkranset af hegn og bevogtet med vagter og maskinpistoler.

    • Jørgen oktober 7, 2017 at 11:05 #

      Det er godt at være nysgerrig. Det er sikkert også hensigten med museet at man skal kunne genopleve, og hvis man ikke har været selv, så få en fornemmelse af de tider.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes