Indtægter og udgifter i 1951

I de gamle papirer fra mit barndomshjem er der en regnskabsbog, hvori min far i en årrække har ført nøje regnskab med indtægter og udgifter.

Det er tankevækkende at se hvad han tjente og hvad ting og sager kostede. Fx kostede en pakke gær 27 øre, hvilket jo er en uhyre sum sammenlignet med nutidens 95 øre for samme produkt.

Skulle du have lyst til et kig, er her linket til min fars indtægter og udgifter i januar 1951.

 

14 Svar til Indtægter og udgifter i 1951

  1. Ellen februar 13, 2017 at 11:31 #

    Det er meget interessant. Jeg gad godt nøjes med at betale 6,5 % i skat …
    Tøj var uforholdsmæssigt dyrt – jeg kan huske, at min far talte om, at et jakkesæt havde kostet omkring 2000 kroner i 50 år! Fra at være et halvt års løn er det faldet til relativt ingenting. Og ja: også pudsigt med gærprisen.

    • Jørgen februar 13, 2017 at 16:42 #

      Ja, tøj var dyrt. Det tøj min far i øvrigt gik med var også betalt af arbejdsgiveren. Skatteprocenten var ganske rimelig, og jeg tænker jeg vil se hvorledes procenten udvikler sig over de år der er tilgængelige.

  2. Rasmine februar 13, 2017 at 12:31 #

    Det må jeg vist hellere holde mit fra. Det er mere end tilstrækkeligt, at Ellen røber, at man dengang betalte 6,5 % i skat!

    • Jørgen februar 13, 2017 at 16:43 #

      Tiderne – hedder det vist – var anderledes.

  3. Eric februar 13, 2017 at 19:45 #

    Lønnen var beskeden, også i faste priser. Som I er inde på med hensyn til tøj, er det interessant med prishistorie generelt, hvilke varegrupper der er blevet billigere (meget billigere) med industrialiseringen, produktivitetsstigning og såmænd også globaliseringen.

    • Jørgen februar 13, 2017 at 19:52 #

      Det virker som en meget beskeden løn, men min far kunne alligevel spare så mange penge op, at han kunne købe en bil i 1956. Det er ret sjovt at se forskellene og koble dem på det store perspektiv.

  4. conny februar 14, 2017 at 11:49 #

    Han har godt nok holdt et pænt regnskab, din far. Dengang kunne man noget med håndskrift.
    Når du så arbejder så grundigt med “data”materialet, får du jo virkelig en masse kulturhistorie frem. Min mor fortalte lige, at hun nu havde smidt en masse af min fars gamle mapper ud, for hun kunne virkelig ikke se, hvad hun skulle bruge gamle regninger osv. til. Hvis jeg havde haft lidt mere af din passion for (kultur)historie, ville jeg nok have bedt hende om at gemme nogle af mapperne. Men der er så også lige det med pladsen …

    • Jørgen februar 15, 2017 at 22:46 #

      Det holdt jo ikke ved, det med regnskabet, men han havde en let læsbar håndskrift. Det er helt klart sjovt at have noget i familiearkivet – og vi må vel sørge for at et eller andet at vort bevares, fx. en giroblanket.

  5. Donald februar 16, 2017 at 03:14 #

    Altså jeg skal lige forstå dig ret. Jeg er ikke sikker på at jeg husker rigtigt, men for 25 øre kunne man få et halvt birkesfranskbrød dengang, ikke? så 25 eller 27 øre for en lille pakke gær svarer til et halvt brød (19 kr i snit for brød, kan vi sige det? divider med to, resultat 9.50 kr. – og det skulle så være prisen på en pakke gær dengang omregnet til nutidskroner. Man kan få en pakke gær for 1 krone i dag, og forklaringen må være det samme som for køleskabe, biler, snaps og elektronik: Store halv-automatiske fabrikker betjent af underbetalt arbejdskraft har gjort stort set alting billigere, undtagen “varme hænder”, og for den sags skyld også kolde hænder som når konsumfiskerne fanger rødspætter.

    • Jørgen februar 19, 2017 at 14:49 #

      Jeg tror du har ganske ret i analysen. Men spørgsmålet er om det var en pakke gær til 27 øre der blev købt. Jeg har lidt senere set at der blev købt for 25 øre gær. Det antyder at gær i begyndelsen af 50’erne blev forhandlet i løssalg. Måske var der et ret stort spild eller også var der et stort forbrug af gær. Historien melder jo netop ikke noget om hvor meget det vejede.
      Jeg har også en brugsforeningbog, og i den kan jeg se at der blev købt en pakke gær på 50 gr for 20 øre og en på 100 for lidt mindre end det dobbelte. Det var i 1969. Altså 18 år senere. Mon man kan finde en gærens historie?

  6. Jan februar 16, 2017 at 17:01 #

    Jeg bemærkede, at en af udgifterne næsten midtvejs på side 1 er – hvis ellers jeg læser det rigtigt – hele 90 øre for “Det bedste”….hvilket jeg tolker som det amerikanske magasin “Readers digest” 🙂 I var da en belæst familie, siden der var plads til det i økonomien. Der var jo alt muligt i de blade/magasiner, noveller, biografier, historie, politik, hobby, drama o.s.v.

    Min mor abonnerede på det blad og jeg kan huske mange gode timer i selskab med det blad.

    • Jørgen februar 19, 2017 at 14:52 #

      Bladet var “Readers Digest”. Heldigvis gemte min far bladene, som jeg også har læst vældig meget i. Det var en kilde til information af en art om krigen.

  7. Farmer februar 18, 2017 at 05:57 #

    Min far læste også “Det Bedste”. Jeg husker tydeligt formatet mellem lommebog og alm. bogstørrelse.

    Mælkeprisen er ca. 1/5 i vore dage målt i månedslønninger. Intet under, at kvægbønderne går fallit fra en kant.

    Det er altid spændende med gamle regnskaber.
    Jeg har -trods Fruens jævnlige protester- samtlige bilag tilbage fra vi startede i 1980 stående i ringbind oppe på pigekammeret.

    Trods de relativt få år har jeg ved flere lejligheder kunnet afgøre uenigheder om løn- og prisforhold i perioden ud fra mit arkiv.
    Mands minde er kort.

    • Jørgen februar 19, 2017 at 14:55 #

      Ja, formatet var nærmest A5 eller lidt mindre.
      Netop fordi mand minde er kort er det godt at have dokumentation, men jeg gemmer nu ikke bilagsom du gør. Dog forsøger jeg at lave et lille familiearkiv med hvad jeg tænker kunne være sjovt at se for familien senere.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes