Morfars to køer

I begyndelsen af oktober 2017 stillede Donald spørgsmålet: “Er jorden overbefolket?” Spørgsmålet var ledsaget af et fotografi. 

Det medførte omfattende og interessante drøftelser. Jeg nævnte i en kommentar min morfars to køer. Donald reagerede med “Jamen – jo, tænk at du har haft en morfar, som havde to køer!

Jeg kom til at tænke på, at jeg har to billeder med køer, på det ene ses to og på det andet en ko. Faktisk var de scannede.

De følger herunder.

taagerup0001

På billedet herover ses to køer på marken øverst til højre. Der var ingen fold, men køerne blev flyttet med passende mellemrum, så de kunne få en ny forsyning af frisk græs. Man ser cirklerne som tøjrets længde muliggjorde. For enden af det var en pæl, et stort jernsøm, som blev banket i jorden med en hammer, der vist var en tyk gren på et skaft. Når køerne skulle flyttes slog man sideværts på pælen, der herefter let kunne trækkes op.

Egentlig tror jeg det er min mormor, der står i indkørslen og ser efter de to cyklister, der breder sig på vejen. 

Ladvognen brugte min morfar til at køre mælk til mejeriet for bønderne. Det gjorde han til han blev 75 år. Han havde således også heste – og grise, høns, ænder og gæs.

Pict0009

På billedet herover ses min morfar trække en ko ind til malkning. Det ser ud til at være en sommerdag, han har slips på, måske er det hans fødselsdag den 16. juli. Cerutten ryges ubesværet samtidig med arbejdet udføres. 

Drengen er mig. Hvad mon jeg står med i hånden? En mobiltelefon er det ikke.

, ,

15 Svar til Morfars to køer

  1. Ellen oktober 29, 2017 at 23:15 #

    Jeg synes det er dejligt at se disse gamle billeder – også selv om jeg i sagens natur ikke selv på nogen måde har relationer til dem, så vækker de på en eller anden måde nogle af mine egne minder til live.
    Tak for det lille tilbageblik.

    • Jørgen oktober 30, 2017 at 21:27 #

      Velbekomme.

  2. Donald oktober 29, 2017 at 23:31 #

    Det er et lille stykke træ, du står med i hånden, tror jeg.

    Det er skønne billeder. Tænk at der er så langt fra landbruget da du og jeg var børn til nu, hvor der nok ikke er så mange, der har to køer. Enten har de 50 (eller 250) eller også har de ingen, og malkning foregår ved automater.

    Der er en landmand ved navn Stockholm, som har hjemme på Nordkysten i nærheden af Tegnér museet; han er en af dem, der kan vise kalve, der slippes løs på græs om foråret.

    Det er en livsgerning, og det kan man nok fornemme, når man hører om landbrugets økonomiske problemer i dag. Det fylder hele livet og tager al éns tid.

    • Jørgen oktober 30, 2017 at 21:29 #

      Måske er det træ.

      Der er sket utrolig meget fra min morfars husmandsbrug med 6 td land til nutidens industrilandbrug, måske med undtagelser som det du nævner.

  3. Pia oktober 30, 2017 at 08:09 #

    Historien og billederne får også mig tilbage til min egen barndom, hvor gårdene lå tæt omkring os og vores husmandssted, så jeg har været omgivet af mange køer, men det helt særlige var, de gange jeg fik mulighed for at se min mormor malke, og hun viste mig hvordan det skulle gøres. Det guk nu ikke så let for mig, som for mormor.

    • Jørgen oktober 30, 2017 at 21:31 #

      Det er jo meget sjovt med disse tilbageblik. Jeg kan tydeligt fornemme hvorledes min morfar malkede, men om man kunne nu ved jeg ikke rigtig.

  4. Eric oktober 30, 2017 at 16:46 #

    Det er sjovt med gamle billeder. Aalborgs bybillede har ændret sig rigtig meget de senere år, og i dag ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke tog flere billeder, før udviklingen tog fart. Men når det er vante omgivelser, har man det med at se uden rigtig at se.

    • Jørgen oktober 30, 2017 at 21:33 #

      Det er det, og jeg kan godt forstå at du ærgrer sig. Jeg har det på samme måde. Der er mange ting og personer jeg gerne ville have haft billeder af, men det kostede jo noget mere end det gør nu, og ideen med at dokumentere opstod ikke klart nok.

  5. Benna Lis Jacobsen oktober 31, 2017 at 22:43 #

    Dejligt med billeder af min farfar og fætter, husker jeg begge som en vigtig del af min opvækst. Desværre mistede jeg min bror i sidste uge, han døde på hospitalet i Malaga af lungehindecancer, kh

    • Jørgen november 1, 2017 at 20:40 #

      Kære Benna, Det gør mig ondt at høre at din bror er død. Jeg har sendt dig en mail.
      Det glæder mig du synes det var godt at mindes gamle dage.

  6. Farmer november 2, 2017 at 12:56 #

    Herlige fotos.
    “Det store søm” kaldtes en stage og hammeren var en kølle. Ofte nævnt med “tøjr” foran for ikke at forveksle med andre af hughusets stager og køller til andre anvendelser.

    Stagen skulle nemlig lige have et slaw eller to på siden, så den var let at trække op.
    Kan du huske tøjrkøllen, som var lavet af en askegren som skaft og et rundt stykke brænde med en jernring om i begge ender, så man ikke slog kævlen i stykker når man slog stagen i? Jeg tror, at jeg har en i gemmerne et sted.
    Stagerne var tidligere af træ, og de forandrede ikke form fra jernalder til 2. verdenskrig.

    http://farmer.smartlog.dk/jernaldert-jrstage–du-godeste–post156556

    Den fundne stage viste sig dog senere at være fra nyere tid grundet mærker af sav i kanten, så jeg fik den med hjem til min samling.

    Flere tusind år i tøjr, og så skete hele udviklingen frem til malkerobotter og foderautomater i vores levetid.
    Jeg skulle også lære at malke med hånd, mente min morfar. En af de skikkelige gamle køer.
    Lyden af mælkestrålen, når den rammer metalspandens bund og sider står lysende klart den dag i dag.

    Jeg truede så sent som i morges Fruen med at blive sær på mine gamle dage, anskaffe mig i rød malkeko og gå langs vejkanten og “bede” (Som på tysk beizen).
    Det ville trække turister til!

    • Jørgen november 5, 2017 at 17:35 #

      Tak for kommentaren. Jeg husker ikke at pløkken blev kaldt en stage, men tøjrkøllen husker jeg godt, når du minder mig om det. Om der var en jernring påsat husker jeg ikke, men jeg fornemmer at køllen blev ganske slidt og skæv, men den virkede alligevel.
      Udvikling af disse remedier var der ikke brug for i umindelige tider, de fungerede jo godt, men så kom der tempo på.
      Jeg husker også meget præcist lyden af mælkestrålen, der rammer spanden.
      Du må sige til når du begynder at trække rundt med den røde malkeko, men inden da er der brug for en forklaring på “bede” og beizen. Jeg kender beder fra Ole sad på en knold og sang.

  7. Stegemüller november 2, 2017 at 17:51 #

    Kan du nogenlunde tidsfæste billederne? Det kan du måske ved at se på dig selv som lille dreng.

    Når jeg spørger, så skyldes det, at jeg tror at din og min morfar var nogenlunde jævnaldrende. Min morfar var fra 1899 og drev et lille landbrug i Skærlund på den jyske hede lidt udenfor Brande. Jeg tror, han havde fem eller seks “stude”.

    Det er fine detaljer med slipset og cerutten.

    • Jørgen november 5, 2017 at 17:27 #

      Det forekommer mig sjældent let at have meninger om, hvilken alder afbildede personer har, men mon ikke jeg er er 8-9 år gammel på billedet. Hvis det er tilfældet, er billedet fra 1951 eller 1952.
      Min morfar er fra 1878 og er altså ca. 73-74 år på det tidspunkt. Han var garder da din morfar blev født,

Trackbacks/Pingbacks

  1. - Kort og godt - november 5, 2017

    […] skrev en kommentar til forrige indlæg, som kan have interesse for flere at læse. Derfor følger den […]

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes