Den 12. april 1892 blev loven om anerkendte sygekasser, sygekasseloven, vedtaget. 
Af §1 fremgår, hvad det drejer sig om: Enhver Sygekasse, som er en Forening af Personer, der have sluttet sig sammen for ved bestemte Bidrag at sikre hverandre gensidig Hjælp i Sygdomstilfælde, har Ret til at faa offentlig Anerkendelse og den dermed forbundne Støtte af det offentlige, naar den fyldestgør de i denne Lov indeholdte Forskrifter, og dette efter Sygekasseinspektørens Indstilling godkendes af Indenrigsministeren.
Var man medlem af en sygekasse, havde man en Sygekasse-flyttebog.
Jeg kan egentlig ikke huske jeg har haft sådan en, men eftersom sygekasserne ophørte med indførelsen af den offentlige sygesikring i 1973, må det jo have været tilfældet.
Kan du huske om du havde sådan en bog?
Det fremgår tydeligt af flyttebogens forside, at den efter hver flytning skal opbevares i sygekassens arkiv.
Hvorfor jeg så har min mors er lidt af en gåde. Måske er forklaringen dog ikke så vanskelig at give. Min far var formand for Smerup-Spjellerup-Vemmetofte sygekasse i en periode, og han har muligvis glemt at “medsende” netop denne bog, da han ophørte som formand.
Hvilken straf han ville være hjemfalden til er ganske ukendt. Om arkiverne stadig findes, har jeg ingen anelse om.
På denne baggrund følger her den korte historie om min mors sygekasse-flyttebog.
Man kan se, at min mor blev født nogle måneder før 1. verdenskrig endte.
Hun gik ud af skolen efter 7. klasse og blev konfirmeret i begyndelsen af oktober 1932.
Herefter nærmede tiden for indmeldelse i Sygekassen sig. Den lokale sygekasse var Karise-Alslev, hvori hun blev medlem december 1932. Med livsstilling som Husasistent.
Hun var, som man må antage det, hjemmeboende medens hun arbejdede som ganske ung. Jeg husker hun var ansat på Udsigten i Fakse Ladeplads.
På et tidspunkt skulle hun imidlertid flytte, idet min mor blev ansat som kokkepige på Vemmetofte kloster pr. 1. november 1936 (hun har fortalt om denne dag her).
Det ser ikke ud til hun har haft særlig travlt med at flytte sygekasse, idet det først sker i slutningen af december.
Det fremgår at hun skifter til Spjellerup Smerup sygekasse.
At sygekassen hedder Smerup-Spjellerup-Vemmetofte sygekasse gør åbenbart ikke så meget. Meningen er god nok.
Man kan ikke se at min mor skifter bopæl i Vemmetofte, men det har åbenbart ikke betydning.
Som bekendt var det skiftedag dengang 1. maj og 1. november, og min mor skifter da også til sygekassen Fremtiden 1. maj 1939.
Anledningen er at hun er optaget på Husassistenternes Fagskole. Hun bor i en haveforening og cykler til og fra skolen. Naturligvis cyklede hun også hjem til barndomshjemmet når hun skulle på besøg. Hun talte ofte om disse cykelture – og jeg har en enkelt gang taget turen fra Vemmetofte til København på cykel sammen med hende.
Efter at være blevet husassistent med gode karakterer flyttede hun til Vemmetofte igen ved næste skiftedag, den 1. november 1939.
Hun blev gift med min far året efter og blev boende i Vemmetofte til hun flyttede på plejehjem i Karise i 2005. Hun døde i 2013.
Gamle papirer kan fortælle meget til den lydhøre. Interessant ekko fra en svunden tid.
Ja, det er sjovt at finde disse forældede dokumenter, der opfyldte deres formål dengang flytteriet blev registreret på denne måde.
Jeg kan huske at jeg har haft en sygekassebog, men ikke en sygekasse-flyttebog.
Måske fik man først en sygekasse-flyttebog, når man skulle flytte? Hvis det er tilfældet, er det måske forklaringen på min historie, da den form for sygekasse var ophørt, inden jeg flyttede fra barndomshjemmet i 1973.
Du fik muligvis en sygekasse-flyttebog da du blev indmeldt i sygekassen, men eftersom du ikke er flyttet før den blev afskaffet, har du aldrig set den.
Man har måske afskaffet flyttebog-reglerne inden din far gik af som formand – eller måske har han bare ikke syntes at det var nødvendigt. Man var måske lidt mere flexible dengang.
Men som Pia skriver ophørte ordningen med flyttebog.
Indlægget bringer mange minder frem. Jeg husker pludselig, hvordan jeg i 1957 så at der blev bygget nyt (og i mine øje sjusket) på Peter Bangsvej, og den nye bygning havde så sygekassekontor i gadeplan. Jeg blev sendt hen for at betale sygekassekontingent. Jeg kan ikke huske, hvornår det ophørt, men det var inden 1965 at der ikke længere var noget der hed sygekasse. Hvornår fik vi Sygesikringskort?
Du kan sikkert have en pointe mreglerne. Min far var vist formand til 1968, og netop det år blev cpr-nummeret indført, hvorefter der måske ikke var brug for sygekasseflyttebøgerne længere, men jeg veddet ikke.
Jeg synes informationerne tyder på sygekasserne blev nedlagt i 1973 og mon ikke det var det år vi fik sygesikringsbeviset.
Jeg har heller aldrig haft en sådan bog, men jeg flyttede også først hjemmefra i 1973, lige da jeg var blevet 20 år.
Men det er interessante historier, denne slags gamle bøger kan fortælle.
Nej, du har heller ikke haft brug for flyttebogen. Ja, det er sjovt at se de gamle dokumenter.
Det er spændende med sådan nogle gamle papirer!
En cykeltur fra Vemmetofte til København har været lang. Men førhen var det jo almindeligt med lange ture på cykel. Mine bedsteforældre cyklede fra København til Hornbæk, når de skulle nyde en søndag eftermiddag på stranden.
Det er det.
Jeg tror cykelturen var ca. 65 km, hvilket jo ikke er et problem, hvis cyklerne er gode og jeg er ikke sikker på min mors var en moderne cykel. Vi kom frem.
Man cyklede til og fra dengang – og ikke bare for motionens skyld.
Jeg kan heller ikke mindes sådan en bog, men jeg var 16 i 73 og boede stadigvæk hjemme.
Du nåede vel knap nok at blive medlem af en sygekasse før de var en saga blot.