Mosel med fjordudsigt

Gårsdagens Berlingske kunne meddele, at Thomas Hestbæk Andersen er den nye direktør for Dansk Sprognævn.

På spørgsmålet om hvad godt sprog er, svarer han:

»Det er et sprog, der forstås af den, som skal forstå det. Godt sprog er tilpasset den modtager, som man gerne vil have i tale.«

Det sender naturligvis (desværre) tanker til en række udsendelser på TV, hvor netop dette budskab ikke synes at være forstået, men også til forrige indlæg, der omhandlede det usmarte i at sige “så klarer vi resten”, når der menes “så klarer vi næsten resten”.

Det kan ske at en tanketorsk sniger sig ind i sproget og påvirker uden at den opdages. Det skete i en mail fra Happydays for nogle dage siden. Man reklamerede for en tur til Mosel, der som bekendt er en flod i bl.a. Tyskland. På skråningerne dyrkes vin, og overskriften var Mosels magiske dråber.

Det passer glimrende, men overraskelsen og tanketorsken stod at læse i næste overskrift:

Ferie med vinsmagning og fjordudsigt.

,

12 Svar til Mosel med fjordudsigt

  1. Eric december 22, 2018 at 14:17 #

    Hehe, i det mindste intet om badestrande, men udsigten mangler afgjort indsigt 🙂

    • Jørgen december 22, 2018 at 15:10 #

      Det må man sige. Den var jo ikke til at stå for.

  2. Madame december 22, 2018 at 17:57 #

    God formidling er en svær kunst. Men det er en nydelse, når det (en sjælden gang) lykkes – både mundligt og skriftigt.

    • Jørgen december 22, 2018 at 20:53 #

      Deri er jeg ganske enig.

  3. Stegemüller december 22, 2018 at 21:29 #

    Den er skøn. Google kunne let have hjulpet lidt på vej.

  4. Jørgen december 22, 2018 at 22:32 #

    Netop, den er ret morsom, velsagtens fordi det er så nærliggende, at en bremsemekanisme burde være opstået.

  5. Lene december 24, 2018 at 12:31 #

    Glædelig jul til dig og din familie.

    • Jørgen december 24, 2018 at 13:33 #

      Mange tak – og i lige måde.

  6. Donald december 25, 2018 at 02:07 #

    Hvor er det svært at forholde sig positivt til tanketorsk, når det er sprog, der henvender sig til offentligheden – man bliver så let knotten! 🙂

    • Jørgen december 25, 2018 at 09:20 #

      Det har du ret i, men det her havde nu en tendens smilebåndssammentrækninger.

  7. Ellen december 27, 2018 at 00:43 #

    Hehe – har du aldrig hørt om Moselfjorden? 😀

    • Jørgen december 27, 2018 at 16:52 #

      Næh, først nu, og tak for nyheden.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes