Rubins vase

Forledens viste Pia et billede af et logo fra et lokalpolitisk ”parti”, Guldborgsundlisten. Jeg tænkte at den blå farve måtte have noget med Guldborgsund at gøre, når det nu var der man holdt til. Herefter begyndte jeg at se på andre dele af billedet og tænkte hvad lidt sort og rødt forestillede. Samtidig læste jeg videre og kunne forstå, at det jeg skulle se var en svane og ikke Guldborgsund, hvilket viste sig ganske let.

Jeg kom til at tænke på den meget berømte tegning Professor Rubin benyttede da han undersøgte Synsoplevede figurer, som han skrev disputats om i 1915.

Her er den så, vasen, venligst stillet til rådighed af openclipart.org.

Det forholder sig sådan, at ingen figur kan erkendes uden der er en baggrund. Emnet er med andre ord figur-grund og perceptionen (sansning og forarbejdning) heraf.

Ser man på vasen, er det tydeligt at dens sorte kontur er foran baggrunden, der således er bagved.

Skifter man fokus og ser på de hvide konturer, træder de i forgrunden og det sorte i baggrunden. Herved ses to profiler.

Uafbrudt kan man skifte mellem disse to forskellige figurer og grunde, men man kan ikke se dem samtidigt (men nok meget hurtigt efter hinanden).

Hvis du vender tilbage til Pias indlæg og læser det og kommentarerne, vil du se figur-grund-fænomenet fint illustreret, idet nogle ikke ser svanen medens andre straks gør det.

,

11 Svar til Rubins vase

  1. Lene november 19, 2017 at 08:27 #

    Det er så sjovt at vi kan skifte mellem de to perspektiver. Der er også den klassiske med den unge og den gamle kvinde.

    • Jørgen november 19, 2017 at 10:43 #

      Det er det. Der er mange af den slags figurer og det med de to kvinder er ganske illustrativt for problemstillingen.

  2. Stegemüller november 19, 2017 at 12:56 #

    Det er en rigtig fin figur, som jeg ikke har set før, og det er spændende, at man skifte fokus/perspektiv.

    Ud ad en tangent: I min måske-bog har jeg beskrevet et lidt andet eksempel på det at skifte fokus: I lang tid fokuserede jeg (for) meget på de kognitive problemstillinger. De blegnede først, da jeg flyttede fokus over til, hvad jeg kunne gøre ved dem i form af kompenserende strategier.

    • Jørgen november 19, 2017 at 14:15 #

      Ja, han var god.
      Dit eksempel er egentlig et fremragende eksempel på skiftet mellem figur og grund.

  3. Pia november 19, 2017 at 16:12 #

    Nåh, er det den vase! Så kender jeg den jo alligevel. Jeg tror endda jeg har en kopi af de, sammen med andre af den slags tegninger.
    Det er i den højre hjernehalvdel vores kreative tankegang sidder. I venstre side sidder logikken.

    • Jørgen november 19, 2017 at 16:37 #

      Det er netop den vase, og det er naturligvis ikke oveerraskende, at du kender den. Dit eksempel var nu ret morsomt, og man må jo håbe at vælgerne ser logoet som det er tænkt.

  4. Donald november 19, 2017 at 18:22 #

    Det er interessant. Måske vil det interessere dig, at en hjerneforsker, eller neurolog, som fik en hjerneblødning, overlevede og har beskrevet oplevelsen (6 år efter – før var hun ikke kommet sig helt over det.)

    Som hun siger: Hun blev klar over, at det var en hjerneblødning der var igang og den ene halvdel af hende tænkte, “hvor vidunderligt! Så er jeg den første hjerneforsker, der kan beskrive en hjerneblødning indefra!” – Senere fik hendes “overjeg” eller den venstre halvdel fat i hende og det lykkedes hende at dreje et nummer til en kollega. Men hun kunne ikke tale. Kollegaen var heldigvis kvik.

  5. Donald november 19, 2017 at 18:24 #

    My stroke of insight | Jill Bolte Taylor – YouTube

  6. Jørgen november 19, 2017 at 19:09 #

    Det lyder dog dramatisk med hjerneforskerens tankegang, men interessant er det. Jeg skal lige have fat i en hovedtelefon inden jeg hører hvadhun siger.

  7. Ellen november 19, 2017 at 22:10 #

    Der er vist mange af den slags eksempler? Og hvad var det, den med pletterne hed? Rorsach-test eller noget i den retning? (Jeg orkede ikke lige at google).
    Uanset hvad, er den slags ‘test’ altid interessante … måske ikke lige at deltage i, men at læse tolkningerne af resultaterne.

    • Jørgen november 20, 2017 at 22:01 #

      Det er der, men Rubin var først.
      Rorschach hed den med pletterne.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes