Sæder og skikke 1800 – 1825

For nogen tid siden købte jeg VORT FOLK I DET NITTENDE AARHUNDREDE, udgivet af Vilhelm Østergaard. Bogen udkom i 1897, og dette ene af vist nok 2 bind, jeg fandt, kostede den nette sum af 20 kr. Jeg tænkte der kunne være et eller andet af interesse heri – og i anledning af julen gengives en del af afsnittet om sæder og skikke i kapitlet Bonden efter Stavnsbaandet af N. Rasmussen-Søkilde.

I denne del er en række interessante informationer bl.a. om julen som den fandt sted for 200 år siden:

 

Ved Siden af Drikfældigheden i det attende Aarhundrede havde et andet beklageligt Onde slaaet sine dybe Rødder i hele det menige Folk, og det var den urimelige Overtro, der var tilstede i alle Samfundslag, men naturligvis stærkest hos den mindre oplyste Del af Folket. Fantasien, der vistnok opflammedes ved Hjælp af Brændevin, Most og gammelt Øl, lod Verden befolkes af under- og overjordiske Væsener: Trolde, Nisser, Ellefolk, Bjergfolk og Dværge, for hvem man ved alle Lejligheder maatte tage sig i Vare. Saa man om Aftenen en laadden Hund, et Marksvin eller en Hare, da kunde det aldrig fejle, at jo Svinet maatte være Varsel om en eller anden Ulykke, saasom et Dødsfald i Familien; Hunden maatte være Fanden selv og Haren en gammel Hex. Fløj Vildanden op af Mosen og over Hovedet paa Folk, var det en hel Sværm af onde Aander, der gjennemflagrede Luften. Hørte man noget pusle i Mørket uden at kunne fatte, hvad det var, ja, da maatte det ubetinget være Spøgeri eller Gjengangere. Saaledes havde Overtroen formet sig i alle mulige Skikkelser. Men Troen paa Hexeri og Trolddom var det sørgeligste og fordærveligste af alt. Den havde i ældre Tider bragt mange uskyldige paa Baalet og vedblev endnu langt ind i vort Aarhundrede, ja, næsten lige til vore Dage at kaste sine sorte Skygger paa mangen en mistænkt Mand eller Kvinde. I de fleste store Byer havde man adskillige berygtede Kvinder, som man skyede som Pesten. Naar en eller anden af Bymændene fik et Sting i Siden, kom til at spytte Blod eller fik Gigt i Benene, saa var han strax forhexet. Havde man Uheld med sit Øl, at det enten vilde »kaste sig« eller ikke gære; vilde Smørret ikke samles i Kærnen, eller Kalvene døde; satte Køerne Mælken, eller Svinene vilde ikke trives, ja, saa skrev man alt saadant paa Hexens Regning, og saa vovede man undertiden at føre sin Anklage frem for Retten.

 

Julen har gjennem alle Tider været Aarets gladeste Tid. Kruset fyldtes med Aarets bedste Drik, og Bordet var rigt dækket. Alt var Jubel og Glæde; man glemte ikke de fattige, ej heller Himlens Fugle, til hvilke man udsatte Neg. Saadan var Juleskikken i Almindelighed over alt i Landet for Aarhundreder siden, og Tonen er jo endnu den samme, om end Sangen har faaet andre Ord. Endnu mere var tilfælles paa den Tid, vi her ville skildre – Tiden for tre til fire Snese Aar siden, da der var fast Skik paa alt, ogsaa for Julen og dens Glæder.

Imod Julen skulde alt være rent og pænt, Skorstenene og Kakkelovnene fejedes, og alt i Hus og Gaard maatte pyntes og prydes. Ploven maatte under Tag, Hunden have rent Halm i sit Hus og Køerne Hø til Juleaftens Nadvere. Naar Folkene om Aftenen kommer ind, hilser de hverandre en glædelig Jul, der gjengjældes af Husbonden ved at »give en Taar« (en Snaps Brændevin) til Husmoderens Æbleskiver. Efter Aftensmaaltidet, der bestod i Suppe og Grød, læser Husfaderen Aftenbønnen samt Evengeliet paa Juledag, og et Par Salmer synges.

Det samme gjælder Nytaarsaften, selv om man ellers ikke hele Aaret igjemmen tager en Bog i Haanden til Husandagt. Strax derpaa tages Korterne frem, og nu spiller man først om de Æbler, Pebernødder og Æbleskiver ”vor Mor« sætter frem; siden spiller man allehaande morsomme Spil. Mand, Kone, Børn og Tjenestefolk spille alle med lige iver og lige Lyst. Ud paa Aftenen gives en potte varm Most eller Øl og endelig et Sigtebrød og sommetider lidt mere til hver af Tjenestefolkene, ikke til at spiile om, men til egen Fortæring eller til at bringe hjem til deres Forældre. Til Slutning spiller man om, hvem der den næste Morgen skal give “Frokost paa Sengen” til hele Huset. Julemorgen spiser man ikke den sædvanlige Davre (Øllebrød), men der sættes Sylte og Kage paa Bordet og sommetider Kaffe oven paa. Kaffe brugtes iøvrigt meget sjældent i hine Tider; det var kun til Højtiden og ved ganske særegne Lejligheder. Nytaarsaften fejres paa samme Maade, hvad Spise og Drikke angaar, men efter Afsyngelse af de sædvanlige Salmer samles Byens Karle, hver med en Flint, for at gaa Byen om og ”skyde Nytaar ind.« Undertiden skyde disse uøvede Nytaarsskytter vinduerne ind hos Folk, men det er spøg og gammel Skik, og det maa taales.

”Der er nu meget, som skal varetages i Juledagene,« siger Feilberg. »Det er Varslerne for det kommende Aar: Julemørke giver Sommertørke; Julesommer giver Fastevinter; en hvid Jul giver en grøn paaske, en grøn Jul en fyldt Kirkegaard, en mørk Jul en lys Lade (daarlig Avl); bugner Træerne af Rim i Juledagene, skal Kornet bugne paa Markerne af fulde Kærner næste Sommer. Saa har de gamle havt for Skik at tegne med Kridt tolv smaa Kredse paa Bjælken, en for hver af de tolv Juledage, regnet fra første Juledag: det var »Julemærkerne”. Som Vejret var i disse Dage, skulde det i Hovedsagen blive i Aarets tolv Maaneder, saaledes at Formiddagen gjaldt for Maanedens første, Eftermiddagen for dens sidste Halvdel. Kredsen blev saa delt ved en vandret streg; indtraf der en hel eller halv Dag sne, Taage eller Regn, blev den tilsvarende Kreds eller Halvkreds mærket med tætte Kridtstreger, og saa ventede de gamle, at Julemærkerne nok skulde passe. Man maatte undgaa, at noget gik rundt; ingen Karl maatte slibe paa en omdrejende Slibesten, ingen pige maatte spinde; saa fik man »Navlegæslinger”; man maatte ikke vaske og klæde Træer med Linned, thi saa skulde man komme til at klæde Lig til Faste.«

Helligtrekongers Aften blev Lyset med de tre Arme sat paa Bordet; der, hvor Armene samledes, var der gærne støbt noget Krudt ind, og Børnene ventede med Længsel paa Øjeblikket, da Explosionen skulde komme.

Man regnede iøvrigt Julen lige til Kyndelmisse, i hvilken Tid man havde den sædvanlige Julemad at byde fremmede Folk. En Gang om Ugen hele Julen igjennem samledes de unge skiftevis i hver Gaard for at ”lege Jul”.

Om Aftenen indbydes jævnlig Byens piger til Kartegilder. Et par Timer gaar det godt, men saa maa man ind i Byen for at sprede Karlenes senge, og siden møder alle Karle i Byen for at »kyse Kartepiger”, idet de enten er klædte ud som Tiggere, Tyskere eller Jøder, eller de affyre Skud udenfor vinduerne, stoppe Skorstenen, slippe Fugle ind i stuen eller øve andre lignende puds.

Som Julen er de ædle og uskyldige, saa er Fastelavn de vilde og støjende Glæders Tid. Man maatte more sig i flere Dage, thi i Fasten skulde alt gaa stille til. At ride til Ring har længe været i Brug. Fra en Galge udhænges Ringe, som i strygende Fart maa tages af de tildels uøvede Ryttere. Den, som først faar 12 Ringe, er Kejser eller Konge og har frit Gilde. Den, som ingen Ring faar, bliver Bajads. Efter endt Ridning samles Byens piger for at pynte Karlene. De har alle hvide skjorter udenpaa og et rødt Halstørklæde om Livet, og nu rider man Byen om med Musik i Spidsen. Om Aftenen holder man Gilde oven paa. Flere Steder har Ringridningen holdt sig til Nutiden. Derimod er den stygge Skik, ”at slaa Katten af Tønden”, eller ”rive Hovedet af Kokken” for længst gaaet af Brug. Men uskyldigt var det derimod, hvor man agerede optog som Bjørnetrækkere og lignende. Selv de ældre – ja, gamle – Mænd vilde more sig ved et slag Kort Fastelavns Mandag. De er mange Steder ordnede i smaa Hold, og Gildet skifter saa imellem dem. Maaltiderne ved saadanne Gilder er højst ulige.

Medens alle voxne lige til Oldingealderen more sig i Fastelavn, gaa Børnene trolig i de ældres Spor. Fattige Børn have allerede en Uges Tid eller to forud gaaet om fra By til By, pyntede med grønt og med flagrende Baand, for at synge Fastelavn. Men ethvert Barn vilde betragte det som et stort onde, om det ikke fik Lov til at gaa sammen med sine Kammerater Fastelavns Mandag for at slaa Potter i Stykker, og denne gamle Skik er endnu temmelig almindelig blandt de unge i Byen saavel som paa enkelte Herregaarde.

Nogle steder i Sjælland drev man Fastelavnsløjer flere Dage i Rad, og i et Par Sogne paa Falster spillede man Fastelavn en hel Uge forud.

I Sjælland levede Forestillingen om, at Hexene Skærtorsdag Nat rejste til Bloksbjerg, ridende derhen paa Kosteskafte, Ovnrager og lignende, hvorimod man andre Steder i Landet ansaa Voldermisse eller St. Hans Nat som Tidspunktet for denne Rejse. Vilde man have Held med sig, gav man ikke Mælk bort disse Dage og maatte heller ikke glemme at tage Plove, Harver, Rager og andre Redskaber, ja, selv Køerne i Hus St. Hans Aften. For at skræmme Hexene tændte man Blus paa Bakker og Høje, satte Ris i sin Hør. Ligesom man satte St. Hansurten under Bjælken for sig selv og sin Kjæreste eller for andre, der var »gode Venner«.

En hollandsk Rejsende skrev en Gang om Fyenboerne, »at de spise overordentlig meget, især om Høsten indtil 12 Maaltider om Dagen.« Det er vel overdrevent, men det er ganske vist, at Rughøsten er overalt betragtet som en Højtid, hvor den bedste Spise og Drikke sættes frem. Det er noget, der endnu er fast Skik, thi som den ene Bymand opvarter sine Høstfolk, gjør hans Nabo ligesaa. ”Den ferske Suppe« maa skaffes tilveje, om man end maa hente Kjødet en hel Mil borte.

Mikkels Aften holdt man Høstgilde (Skuringsgrød); da maatte man have Gødningen udkørt til Rug og Hørren braget og skættet. Samtidig begyndte pigerne at spinde om Aftenen og vedblev dermed til Paaske.

GOD JUL.

,

9 Svar til Sæder og skikke 1800 – 1825

  1. Eric december 24, 2017 at 09:51 #

    Både morsomt og interessant, og det er sikkert rigtigt – og tankevækkende – at overtro har styret meget. Og så kan man ellers bare konstatere, at det med at slå katten af tønden blev skik igen og har været det længe.

    • Jørgen december 24, 2017 at 10:44 #

      Ja, jeghæftede mig også ved at overtro har styret meget, men hvad skulle ellers gøre det på den tid. Her ser vi så et fint eksempel på udvikling.
      Dengang var der en levende kat i tønden – det er der vist ikke mere.

  2. Ellen december 25, 2017 at 17:28 #

    Jeg holder også meget af at læse bøger eller tidsskrifter om tidernes forskellige sæder og skikke.
    Overtro og uvidenhed har alle dage været noget skidt … det ser man jo desværre stadig rundt omkring i verden.

    • Jørgen december 25, 2017 at 19:41 #

      På den måde kan man godt forstå noget af det der stadig anvendes – maj måneds kulde giver lader fulde. Heldigvis er det ikke så slemt her, som andre steder hvor viden har trangere kår.

  3. Donald januar 5, 2018 at 02:59 #

    I den gamle bog “Kriminalhistorier bd.1” om 15-1600 tallet nævnes hexeprocesser, og det fremgår af bogen at der dengang (ligesom i dag) var mennesker, der observerede og mennesker, som troede på skrøner og anden overtro.

    Det vigtige ved julen er (for mig) at man markerer at året runder, og at man har en mulighed for at mødes med familien.

    • Donald januar 5, 2018 at 03:00 #

      Jeg burde tilføje: “mødes med familien eller venner og nye mennesker.”

    • Jørgen januar 5, 2018 at 14:03 #

      I nutiden er det muligt dels at tro på skrøner og overtro og dels at forholde sig til viden – og det i et omfang der ikke var mulighed for i hine tider.
      Jeg er meget enig i at julen markerer en kort periode der er overgangen mellem tid der slutter og tid der begynder. Det mærkes næsten fysisk.
      Det er godt at mødes i den periode, men ingen bør overanstrenge sig i mødet, hvilket sidste nok falder nutidsmennesket en smule vanskeligt.

  4. Farmer januar 12, 2018 at 21:14 #

    Vi spiser vist stadig (lidt for) godt på Fyn.
    Men det var fra gammel tid en frodig egn.
    Jeg kan faktisk stadig se lidt af det hos noget af min jyske gren af familien. Der er lige lidt mindre fløde i sovsen, kartoflerne er skrællede, ikke pillede og så fremdeles.

  5. Jørgen januar 13, 2018 at 09:22 #

    Tilpasning til forandringer (fx. at vi ikkehar så fysisk krævende arbejde mere, generelt set) er vist noget der tager tid at foretage eller justere på. Jeg går ud fra det er noget i den stil du mener med “stadig”.

Skriv et svar

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes