Med Sprogforeningen gennem Arbejdsmarken

Forrige indlæg omhandlede radioprogrammet for den 15. oktober 1934, som jeg havde fundet i et blad, Radiolytteren. En af udsendelserne den dag var en reportageudsendelse fra Sønderjylland, Med Sprogforeningen gennem Arbejdsmarken.

Sprogforeningen

I dag er det 83 år siden udsendelsen blev sendt. Som optakt til udsendelsen var følgende artikel at læse i Radiolytteren NU, 9. AARG., NUMMER 41, 25 ØRE, EUROPÆISKE RADIOPROGRAMMER FOR 14. OKT. – 20. OKT. 1934:

DEN 10. Oktober 1880 samledes en Del Mænd fra hele Sønderjylland i Aabenraa. Ved Mødet, der blev holdt. stiftedes Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig. I 1908 ændredes Foreningens Navn til: Sprogforeningen. I Sprogforeningens Ledelse har der i Aarenes Løb siddet Mænd, hvis Navne har Klang i hele vort Folk: J. P. Junggreen, Aabenraa (Foreningens første Formand), Gustav Johannsen, Flensborg, Gaardejer P. Skau, Bukshave, Gaardejer I. H. N. Skrumsager, Københoved, Redaktør Jessen, Flensborg, Tobaksfabrikant M. Andresen, Aabenraa, H. P. Hanssen, Aabenraa m. fl.
Sprogforeningens Stiftelse i 1880 var det første offentlige Modstød fra sønderjydsk Side i Kampen mod Tyskheden efter Nederlaget i 1864. Tanken og Udførelsen var en Bedrift, der skulde faa den største Betydning for hele den kulturelle Udvikling i Sønderjylland.
Sprogforeningens Formaal har gennem Aarene været det samme: „At værne om det danske Sprog i Nordslesvig, navnlig gennem folkelig Oplysnings Udbredelse”. Denne forsigtige Formaalsparagraf var rigtig, da den ikke kunde angribes fra tysk Side, og som Følge deraf kunde Myndighederne ikke forbyde Foreningen.
Foreningen kom nærmest til at virke som en stor Biblioteksforening. idet dens vigtigste Arbejde blev at oprette Bogsamlinger i alle dansktalende Sogne i Sønderjylland. Ved Verdenskrigens Udbrud fandtes 198 Bogsamlinger. Disse Bogsamlinger har haft en enorm Betydning for mange Hjem. Hvor Boger fra Bogsamlingen ikke kunde naa frem, dér fandt Julehefterne og Børnebladene Vej, selv tysksindede Hjem aabnede Dørene paa Klem for disse smaa Hefter og Blade. Udgivelsen af Den blaa Sangbog og Sprogforeningens Almanak blev et naturligt Led i Foreningens Arbejde.
Efter Genforeningen i 1920 oplevede Foreningen en Del svære Aar, idet mange mente, at Foreningens Arbejde var overflødigt. Disse Meninger skulde snart ændres. 1 1926 sætter det tyske Kulturarbejde ind med en hidtil ukendt Kraft, og nu blev der atter Brug for Sprogforeningens Arbejde i et hidtil ukendt Omfang. Siden 1926 har Foreningen været i stadig Fremgang, og dens Medlemstal er nu langt over 15,000.
Virkemidlerne efter 1920 er omtrent de samme som under Fremmedherredømmet. dog ydes der nu langt større Tilskud til Bygning af Forsamlingshuse o. lign., end der er gjort tidligere. Ogsaa Syd for Grænsen stilles der stadig stigende Krav. I det hele og store er Tempoet i Kulturarbejdet blevet stærkere og langt mere indgribende end tidligere Tider kendte det.
Radiolytterne vil paa Mandag faa Lejlighed til at høre nogle Glimt af det Arbejde, Sprogforeningen støtter, og selv om en og anden synes, at det kan være smaat og ringe, saa er der dog ingen Tvivl om, at vi her bevæger os ved den inderste Kerne af det folkelige Kulturarbejde.
Hele Biblioteksvæsenet i Højer Sogn er baseret paa Tilskud fra Sprogforeningen. Her vil Lytterne, der har et fint sprogligt Ore, faa høre en Dialekt blandt Laanerne, som de sikkert aldrig har hørt.
Solderup Husflidsskole har Sprogforeningen bygget. Her øves et Arbejde, som jeg vilde ønske, Lytterne kunde se, og de vilde undres over den Arbejdsglæde, der her udfolder sig under en kyndig Lærers Tilsyn.
Det vil fremkalde et Væld af gode Tanker, naar der høres en Dansktime i Hokkerup, hvor Brugen af Bøger behandles, og alle vil føle sig tiltalt af den Undervisning, som Læreren her giver en Prøve af.
Stærkt lyder Sangen, den danske Sang, i Sønderhav ved Flensborg Fjord. Hvor jublende glade er ikke Børnene i Uge, da de synger de gamle Børnesange. Hornsignal fra Tønder kalder til Samling, og det er som at høre Ungdommens taktfaste Fodslag gennem Tønders Gader. Rolige, støtte og uforfærdede Mænd fra Faarhus, Løgumkloster og Ravsted vil fortælle om den Gerning, der øves af dem. Overalt vil Lytterne faa høre, at nu rykker Dansken frem i faste og stærke Fylker. De vil høre den Varme, der er i Røsten, naar Talen er om Land, Folk og Modersmaal. Glæden over at være hjemme i Danmark vil være den stille, men dybe Undergrund i alt det, der siges, og det, der gøres.

Jacob Petersen.

 

På det tidspunkt er der kun gået 14 år siden genforeningen i 1920. Nu nærmer vi os at det er 100 år siden. Sprogforeningen lever i bedste velgående den dag i dag, dog er medlemstallet noget mere beskedendt end de godt 15000 medlemmer der omtaltes i artiklen. Interesserede kan se mere på Sprogforeningens hjemmeside.

I øvrigt håber jeg at blive tilgivet for at have bragt ovenstående artikel, hvis der fortsat er copyright forbundet hermed.

Endelig skal det bemærkes, at DR har digitaliseret de gamle programoversigter fra 1925 – 1984.

 

, ,

16 Svar til Med Sprogforeningen gennem Arbejdsmarken

  1. Eric oktober 15, 2017 at 10:29 #

    Det er slående, som ældre tekster ofte bruger en svulstig stil, man kun sjældent benytter i dag. Det er en udvikling, jeg værdsætter. Denne tekst hører langt fra til de værste, men hen mod slutningen lader forfatteren sig rive med.

    En interessant historie.

    • Jørgen oktober 15, 2017 at 14:58 #

      Jeg reagerede også på det sidste afsnit, men fik ikke gjort mig klart at det var mere svulstigt end det første. Måske fordi jeg havde travlt med redigeringen heraf. Det er illustrativt for hvorledes sprog og tider ændrer sig.

  2. Rasmine oktober 15, 2017 at 12:44 #

    Egentlig undrer jeg mig lidt over, at teksten ikke virker mere gammeldags, bortset fra det sidste afsnit. Nogle forestillinger har ændret sig, men mon ikke en nutidig tekst også ville være noget højstemt i en lignende situation …

    • Jørgen oktober 15, 2017 at 15:03 #

      Det kan meget vel være at man ville udtrykke sig med tilsvarende vægt nu om stunder, hvis man havde tilsvarende at forholde sig til.
      Jeg synes i øvrigt man via artiklen sagtens kan forstå de emotionelle aspekter ved at blive en del af Tyskland i 1864 og igen en del af Danmark i 1920. Det bliver helt spændende at se, hvorledes 100-året for genforeningen fejres i 2020.

  3. Stegemüller oktober 15, 2017 at 15:02 #

    Copyright/ophavsretten gælder i 70 år fra forfatterens død. Det kan være svært at finde ud af, hvornår forfatteren er død. Jeg har rodet en del med det i forbindelse med min slægtsforskning.

    • Jørgen oktober 15, 2017 at 15:10 #

      Jeg er klar over det. Det er netop derfor jeg skriver som jeg gør. Og håber det bedste.

    • Eric oktober 15, 2017 at 15:32 #

      En søgning giver som resultat, at han levede 1884-1952, men da det ikke er et værk, som efterkommere tjener på, er der næppe nogen, der tager det ilde op – måske snarere tværtimod.

      • Jørgen oktober 15, 2017 at 15:43 #

        Tak for det. Det er så lidt for tidligt, men forhåbentlig vil ingen gøre krav gældende. Måske glæder man sig over det, som du skriver.

  4. Ellen oktober 15, 2017 at 21:21 #

    Interessant. Også at se, hvordan vores værdier ændrer sig over tid. Men jeg tror, man skal være sønderjyde eller schlesviger for at forstå den ‘inderste kerne’ af dette her.

    • Jørgen oktober 16, 2017 at 07:29 #

      Det er det, og jeg tror du har ret i at man skal være lokal eller have tilknytning hertil for – med sjælen – at forstå det spørgsmål.

  5. Donald oktober 16, 2017 at 21:24 #

    Jeg noterer mig at Eric synes stilen dengang var anderledes svulstig, men jeg er nu ikke så bekymret lige i denne sammenhæng. Jeg undrer mig tværtimod over, hvordan vi er i stand til at forstå tidligere tiders sprog, og hvordan forfattere fra Holberg over IPJacobsen til Rifbjerg kan forme sproget, så vi forstår og nyder det.

    • Jørgen oktober 19, 2017 at 20:32 #

      Måske var stilen også præget af, at der var stærke følelser på spil i grænseområdet.
      Det er en god undren over hvorledes vi kan forstå sproget flere 100 år tilbage – og også hvorledes det lykkes nogle at skrive så nydelse er en konsekvens. Mon det er den samme egenskab som gør at nogle komponister formår at gøre det samme blot med musik?

      • Donald oktober 21, 2017 at 18:52 #

        Det tror jeg, – altså at stilen hang sammen med situationen i grænselandet.

        J.S. Bachs musik, som nu er 300 år gamle ting, er så fulde af overraskelser og så få floskler – eller så lidt “tomgang” at mange ligesom jeg holder utroligt meget af at spille og høre den musik. Der er desværre mange musikere, som kan få den musik til at lyde kedelig, men det skal man ikke lade sig narre af! 🙂

        • Jørgen oktober 21, 2017 at 19:15 #

          Jeg må til at høre lidt mere Bach.

  6. conny oktober 26, 2017 at 09:01 #

    Et meget interessant indblik i stemningen i Sønderjylland på det tidspunkt. Brydningerne findes til en vis grad endnu, forstår jeg. At være gift med en sønderjyde har givet mig lidt indblik i landsdelens følelser, som jeg faktisk ikke helt forstod dybden af før. Fx var det absolut “no go” at stå uden for mine svigerforældres dør og flage med papirsdannebrog, når vi kom for at fejre fødselsdag. Samme svigerforældre var ved at miste (tysksindede) venner, da de begyndte at tale om at rejse en flagstang i haven. Så på den baggrund er den svulstige afslutning på artiklen ikke helt uforståelig.

    • Jørgen oktober 28, 2017 at 09:23 #

      Det er nogenlunde til at forstå, at “nærhed” indebærer særlige muligheder for at forstå følelseslivet i grænseområdet, og interessant nok er det at høre hvor lang tid det faktisk tager at få ro på om jeg så må sige. Det bliver spændende at følge med i 2020 og se om svulstigheden stadig anvendes.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes