Tagrender og nedløbsrør i Lübeck

Når man færdes kan det være en god ide at kigge opad. Man kan måske opdage noget der er kigget værd.

I Nordtyske byer ses mange gavlhuse. Undertiden er gavlene fine konstruktioner uden indhold bagved. De har skullet foregive magt og styrke.

Sådanne gavle har jeg ofte set på, men på den seneste tur lagde jeg pludselig mærke til tagrender og nedløbsrør. Det havde jeg aldrig gjort før.

Lübeck sept. 2018 (6)

På billedet herover kan man se tagrender på det cremefarvede hus og også på det høje derefter. De kan måske ses bedre ved forstørrelse af billedet. Disse er forbundet med nedløbsrør.

Med hvad med tagrender vinkelret på gaden? Det illustreres på billederne herunder, hvorledes disse er forbundet til nedløbsrør ud mod gaden.

Lübeck sept. 2018 (7)

Herover kan man tydeligt se, at man har lavet et rundt hul i huset således at to tagrender har kunnet forbindes til et nedløbsrør.

Lübeck sept. 2018 (8)

På dette billede kan man se lodrette huller og ingen sammenføring af de to nedløb.

Lübeck sept. 2018 (9)

Herover kan man se en 3. og 4. mulighed. Tagrenden til højre passer til hullet og til venstre har man sørget for god plads.

Dette var bare til orientering, skulle du få lyst til at udforske systemet ved næste besøg i Lübeck eller hvortil turen måtte gå.

, , ,

8 Svar til Tagrender og nedløbsrør i Lübeck

  1. Madame oktober 25, 2018 at 17:13 #

    Det er en god idé at kigge op, når man går ture i en by. Der er næsten altid mange fine detaljer – og som her de smukke gavle. Du viser tagrender og nedløbsrør à la Storm P. som jeg aldrig har set det lavet før.

    • Jørgen oktober 25, 2018 at 20:46 #

      Det er det nemlig, interesssante oplevelser er gode muligheder.
      Sjovt at du kommer til at tænke på Storm P.

  2. Eric oktober 26, 2018 at 15:02 #

    Gamle facader kan gemme på finurlige detaljer og er et studium værd. Tak for kigget på de nordtyske.

    • Jørgen oktober 26, 2018 at 15:39 #

      Velbekomme.

  3. Pia oktober 26, 2018 at 19:11 #

    Vi kigger tit op på tagindækninger, tagrender, nedløbsrør og ser svanehalse, drueknæ, lodninger og samlinger. Allan er jo blikkenslager og vvs-mand, så det råber næsten efter ham/os.

    • Jørgen oktober 26, 2018 at 21:29 #

      Det kan jeg godt forstå – og i har jo fagsproget med, hvilket må gøre det hele mere interessant.

  4. Ellen oktober 27, 2018 at 21:42 #

    Vi kigger altid opad, når vi færdes i tyske byer – der er nemlig, som du skriver, mange interessante ting at se. Det har faktisk undret mig en del at se tagrender komme ud lige midt i et hus – eller sådan synes det i hvert fald.

    • Jørgen oktober 29, 2018 at 19:24 #

      Det gør jeg også, men jeg havde ikke lagt mærke til nedløbene før. Bag facaderne er der vel almindelige skrå tage med tagrender, og hvert tag har formentlige egne tagrender.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drives af WordPress. Designet af Woo Themes