Det sker, at ideer dukker op, som det ville være en god ide at finde en parkeringsplads til i en fart. Omvendt skal nogle ideer have chancen for at blive realiserede.
Ideen om at skrive et blogindlæg om ugen i 2019 dukkede op efter årsskiftet. Den blev hængende i bevidstheden og jeg er nået til at begynde på det projekt. Andet kan jeg ikke gøre og det er jo ikke til at vide, hvorledes året arter sig, herunder taget min tendens til pauser i skriveriet i betragtning.
Jeg giver med andre ord ikke et løfte om at holde dette løfte, og det er naturligvis ikke så godt. Man skal holde hvad man lover. På den anden side lever vi i en tidsperiode, hvor løftet har trange går, idet det ser ud til, hvis man iagttager virkeligheden, at løfter har et underforstået indtil videre tilknyttet. Mit løfte er således givet med denne underforståelse og gælder derfor til jeg ikke gider mere, ikke har lyst mere, hellere vil bruge livet til noget andet, bliver syg eller falder død om.
Skulle du have lyst til at læse mere om Løftet, kan du gøre det i Brinkmanns bog Ståsteder.
Uge 1 begyndt sidste år. Sådan er det nogle gange. Den begyndte, som uger gør i Danmark, om mandagen. Det var den dag Dronningen holdt sin fine tale til folket. Hun forekom mig at være bedre til pauser end tidligere set, hvilket hun måske lærte af Marys berømte tale til Frederik, da han fyldte 50 år.
Når Dronningen har talt, kan man heldigvis lukke for TV, så man befrier sig for at høre, hvorledes det sagte skulle forstås. Det er også på det tidspunkt der er lidt mindre end 6 timer tilbage af året der er ved at rinde ud.
Som bekendt sker det når klokken falder i første slag ved midnatstide i København, og i den anledning var en journalist gået op ved rådhusuret med en kyndig medarbejder fra kommunen. Journalisten sagde om den store klokke, der giver det første slag og dermed markerer det nye år, at den vejede 3000 tons. En smule for meget kunne man se på medarbejderen, der var parat til at korrigere fejlen, men den slags bagateller har man ikke tid til i TV.
Vi kom fint ind i 2019 og efter en kort køretur hjem (uden forhindringer), tømte jeg postkassen for vandbeholdere (krudteliminerende foranstaltning) og kunne derfor læse en tør morgenavis senere.
Man er måske lidt træt Nytårsdag og jeg faldt da også i søvn medens Statsministeren holdt sin tale og fine folk kom til taffel på slottet.
Togulykken
Uge1 vil blive husket for den forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen. En sættevogn stod ikke på en lommevogn, hvor den skulle stå og 8 mennesker mistede livet i løbet af et splitsekund. Mange mennesker har et større bearbejdningsarbejde foran sig. Lykkes det dem ikke at gøre det tilstrækkeligt, vil stærke følelser minde dem om denne forfærdelige januarmorgen, når der sker en voldsom ulykke en anden gang. Jeg husker i alle tilfælde at have talt med en for hvem en ulykke aktiverede en uafsluttet tidligere ulykke, men dengang var der i øvrigt ikke den samme mulighed for hjælp til det psykiske arbejde.
Da der samtidig var varslet stormflod, fandt man det relevant at aktivere NOST, den nationale operative stab. De stimlede sammen, kunne man forstå på den lidt hurtigtsnakkende tv-reporter, der dog selv rettede fejlen.
Tennis
Jeg ser ikke meget sport i TV, men undertiden fanger tennis interessen. Jeg skulle se hvorledes det gik Caroline Wozniacki i Auckland. Hun tabte til Bianca Andreescu.
Andreescu var interessant at følge de næste dage. Hun er 18 år og altså stadig teenager. Efter at have deltaget i kvalificationsturneringen, gik hun hele vejen til finalen, hvor hun dog tabte til Görges.
Det bemærkelsesværdige var, at Andreescu slog 4 tidligere verdensettere i træk. Første og fjerde var dog i den henseende dobbeltspillere, og Caroline og Venus Williams er tidligere verdensettere som alenespillere. Venus Williams havde i øvrigt været professionel i 4 år da Andreescu blev født – for nu at sætte det lidt i perspektiv.
Det bliver interessant at se om hun klarer sig igennem kvalifikationsturneringen i Australian Open og deltager i selve turneringen.
Jeg lagde i øvrigt mærke til at kommentatorerne ganske ofte sagde om Andreescu, at hun var god til at mikse sit spil op. Det er muligt det er et tennisudtryk, måske er det en anglicisme, men det ville nu have været godt med en forklaring. Det betyder muligvis, at spilleren er god til at skjule sine hensigter for modstanderen. Det er fint; tennispsykologi er med til at gøre det interessant at se tennis.
Isfugl
Jeg gik en tur i Ramsødalen og pludselig så jeg i et glimt en turkis fugl. Det kunne kun være en isfugl.
Næste dag ville jeg se om det lod sig gøre at tage et billede af den. Det gjorde det ikke, men to gange så jeg den flyve hastigt langs åløbet. Det er meget længe siden jeg sidst har set en isfugl.
Det var et løfterigt indlæg. Jeg ser frem til dine indlæg, men har fuld forståelse for, at løfter også kan blive for tunge løft.
For første gang i mange år så jeg hverken dronningens eller statsministerens nytårstaler, og jeg tror ikke, det bliver sidste gang. Hvis jeg undlader at begrunde, støder jeg ingen.
Togulykken var slem og kom tæt på, da jeg op af dagen læste det facebookopslag, der har været omtalt i pressen. T. er ikke en nær bekendt, men vi har en fælles interesse (skak), og jeg tabte vejret, da jeg læste, at han havde siddet i den forreste kupé – i den “rigtige” side.
Jeg har kun set isfugle på TV og ville gerne se en i naturen – de er meget smukke og vævre.
Togulykken illustrerede vor sårbarhed og hvor tilfældigt det kan vise sig at være om man overlever eller ej.
Jeg tror jeg kommer til at se endnu mindre TV i år – ofte har jeg det svært med måden formidlingen foregår på.
Sikke en dejligt oplevelse at du så en isfugl. Det har jeg kun oplevet én gang – i kanalen ved Frederiksværk.
Jeg er næsten sportsblind, så jeg vidste ikke det, du fortæller om Caroline Wozniacki.
Det vil være hyggeligt, hvis du skriver et blogindlæg om ugen!
Det er glædeligt at se en isfugl i virkeligheden.
Sportsblinhed er et fortrinligt udtryk.
Med det forbehold du giver, vil jeg alligevel glæde mig til dine betragtninger om ugen der gik.
Jeg fik hverken set/hørt Dronningens tale eller statsministerens ditto, jeg arbejdede. Og jeg har ikke savnet det, selv om jeg nyder at høre Dronningens tale.
Jeg tror nu heller ikke jeg ville savne Dronningens tale, hvis jeg ikke hørte den. Måske skulle man bare vælge den fra.
Fint med sådan et ugentligt blogindlæg.
Isfugle er hurtige fugle, som ikke er lette at få billeder af. Der er noget eksotisk over deres farvepragt og adfærd.
Det kunne nu være sjovt om isfuglen satte sig på en gren i nærheden så den lod sig fotografere. Den er klart eksotisk.
Idéen med et indlæg pr. uge er rigtigt god. Må den kopieres? Jeg kan godt lide dine fall back-muligheder, hedder det vist i dag, hvoraf en er ’til du ikke gide mere’.
Togulykken var forfærdelig. Så mange mange kan kan have fået bragt minder frem og behøver krisehjælp. Det er godt, det findes.
Jeg synes, der er noget særligt over at sætte sig ned og nyde Dronningens nytårstale, og i år havde hun da i særlig grad noget at sige.
God weekend.
Jeg kan ikke tro jeg skulle have patent på ideen med et indlæg pr uge, så den er til fri afbesnyttelse, men den skal nu ikke afholde mig fra andre indlæg. Således har jeg et par indlæg om livet om kunde på lager.
God weekend også til dig.
Han bliver ved, Eric, med ordenes leg, det er da skønt. Jeg nyder det, når han skriver at hvis det bliver for tungt et løft må man godt bryde sit løfte!
Jeg synes at kunne huske, at du endda har kørt flere andre web-logge. Der var nogle smukke billeder af huse i Roskilde og omegn. Men det kan nemt blive for meget arbejde (især hvis man også har andre ting, der fylder i livet.)
Jeg har hørt om og måske hørt lidt af Mary’s tale ved Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag, men blev mindet om det her, en dag må jeg se om jeg kan finde noget mere om hvad hun sagde – hvis pauserne ligefrem har dannet forbillede for Dronningens tale-måde, så er det jo godt gået af Kronprinsess Mary.
Jeg har det ganske på samme måde med Erics ordlege. Man skulle jo nødig få ondt i ryggen af alle de løft.
Du har ganske ret i at jeg har og har haft andre blogjern i ilden, men det kniber noget med det.
Marys tale var sjældent elegant i indhold og fremførelse, men om Dronningen har lært noget af det, er nu blot en tanke.
Et indlæg om ugen, har jeg også ofte tænkt på. Ind imellem er der bare andet, der tager min tid, så jeg end ikke får læst blogindlæg. Man må prioritere sin tid, så den passer til det liv, man ønsker at leve.
Ulykker er altid forfærdelige, man er nødt til at prøve at ryste det af sig, men man bliver jo mindet om det ustandseligt. Stakkels pårørende, når medierne hele tiden skal “træde” i det.
Ronningens og statsministerens tale, prioriteres ikke af mig, men i år hørte jeg dog dronningens tale.
Du har så ganske ret i at man må prioritere sin tid. Det kan medføre, at nogle indlæg bliver korte, men lad os nu se, hvad året byde på.
Jeg har det nu sådan at ulykker er forfærdelige, men er jeg ikke selv involveret, er jeg sagtens i stand til at se på dem på afstand så at sige. Nogle ulykker gør mig dog nysgerrig, fordi jeg jeg gerne vil forstå, hvad der er sket. Det gælder således også den seneste på Storebælt.
Jeg har det som dig med ulykker. Rammer de ikke mig, eller nogen jeg kender, direkte, kan jeg sagtens skubbe dem ud af mine tanker. Det betyder jo ikke, at jeg af den grund er ufølsom.
Det er en fin ide at blogge en gang om ugen, men det kan godt blive lidt omstændeligt at kommentere, hvis der er mange emner. Jeg forsøger at begrænse mig selv mht. det, men iindrømmet: det er svært.
Jeg har tænkt lidt over den sidste del af kommentaren. Det har ikke været hensigten kun at skrive et indlæg om ugen, men jeg vil se om jeg kan finde frem til et koncept, der gør det mindre kompliceret at kommentere ugeindlægget.