Ugen begynder mandag den 1. april 2019. Det er ganske vist og ingen aprilsnar.
Tirsdag morgen er der indslag om ensomhed i TV. En journalist har glemt at slå op i ordbogen, idet han taler om “mænd der er blevet enker” og “ældre der er blevet enker”. Er det ved at blive gængs sprogbrug? Er “enkemand” afskaffet?
Hørt i TV: Regeringen lukker det blinde øje til.
Fruen siger: Det er underligt at man skal arbejde til man bliver 74 år for så året efter at få besøg af kommunen, der skal spotte om man kan klare sig selv.
I øjeblikket er der gennemkørende tog fra Næstved via Køge og Roskilde til Østerport. Dejligt at kunne køre direkte. Meningen med udflugten til Østerport var at besøge Den Hirschsprungske Samling og se vandreudstillingen Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab.
Det er blevet foreslået, at den nuværende geologiske periode kaldes den antropocæne. Den er begyndt for et par hundrede år siden og navnet har at gøre med, at mennesket i denne periode er den væsentligste årsag til geologiske forandringer.
Udstillingen kan ses i en kortere periode endnu, idet den slutter 28. april.
En grund til besøget er, at vi gerne ser udstillinger med billeder af L. A. Ring, hvis forældrene er mine børnebørns tip-tip-tip-oldeforældre.
Dette billede af Ring kaldes Tåget landskab med Mogenstrup mølle. Det kendte vi ikke.
Efter besøget på udstillingen gik vi en tur gennem København. Lyset var det fineste forårslys..
I Botanisk Have sad vi lidt og så på søen.
Træer i Kongens Have blomstrede lyserødt.
Cykler var her og der og overalt.
Jeg fik øje på den allerøverste del af af Belysningsvæsenets bygning i Vognmagergade.
Hvorefter vi tog det direkte tog hjem igen.
I denne uge har der været demonstration blandt daginstitutionsforældre over det ganske land. Der ønskes minimumsnormeringer. Jeg bemærkede med en vis undren, at de forældre der blev interviewet til nyhederne alle som en talte hurtigere end de naturligt kunne, hvorved tilegnelsen af deres budskab blev vanskeliggjort. Man må håbe tempoet er en smule anderledes og mere normalt når de taler med poderne hjemme. En enkelt mand luftede sin anglicismetilbøjelighed og mente (tænkte) nogen måtte “tage aktion”.
Søndag morgen gik turen til Lübeck, idet vejrudsigten lovede tåleligt vejr et par dage. Vi mente vi kunne have nået en bestemt færge, men politiet standsede svenske biler på vej mod Tyskland og da der endelige var klar bane 8 minutter før afgangstid, viste det sig, at ombordkørslen allerede var afsluttet og færgen afgik 4 minutter før sejlplanen. Det har ikke prøvet før.
Efter ventetiden og en stille og rolig kørsel til Lübeck, kunne vi allerede få hotelværelset kl. 11.30 – og derfor fik vi nærmest en dag ekstra på denne måde.
Vi havde bestemt os til at besøge museet i Holstentor, porten vi utallige gange er gået forbi, men aldrig været inde i.
Når man ser Holstentor udefra, kan man nok ane, at det er et fæstningsværk af en vis styrke.
Det får man bekræftet når man kommer indenfor og ser at murene er 3 meter tykke. De har følgelig kunnet modstå et og andet.
Billedet herunder viser en model af Lübeck og dels ser man alle kirkerne og dels at det har været et imponerende fæstningsværk, der har været opbygget som beskyttelse mod alt muligt.
Som det ses skriver portens historie sig tilbage til 1477.
Der må lige et billede af Holstentor set udefra med.
Herefter indbød det gode vejr til en slentretur på kryds og tværs af Lübeck.
Og så var den uge gået.
Måske skal man ydmygt glæde sig over, at øjet stadig er blindt og ikke døvt.
Det med at tale for hurtigt er udbredt. Måske er det ubevidst for at fyre så meget af som muligt, inden man bliver afbrudt. Pausens kraft er stærkt undervurderet, men i en dialog udnyttes den ofte til afbrydelse.
Dette og andre af dine indlæg har næret min lyst til at besøge gamle, tyske byer. Uden bil er det ganske vist ikke altid så nemt, men hvor der er en vilje, går der vel et tog 😉
De fleste gange, jeg har været i Tyskland (arbejdsrelateret), har det været i Ruhr-distriktet, og der stod vist ikke meget tilbage efter krigen – fx er den gamle by i Düsseldorf nogle ganske få gader.
Vi får se om et par år …
Det må vi glæde os over.
At tale for hurtigt er ikke nyt. For velsagtens 30 år siden faldt jeg over en bemærkning om, hvor mange ord man sagde pr. minut på det tidspunkt og på et tidligere tidspunkt i det norske parlament. Tallet var øget – og siden er det vist kun gået hurtigere og hurtigere. Jeg tror mekanismen er lidt den samme som den der bevirker at ingen mener noget mere, men tænker og tænker – og andre tilsvarende sproglige infektioner. Tidsånden er også præget af mere og mere hastværkeri.
Tyske byer er glimrende at besøge. Det skulle vel ikke være et problem at komme til Lübeck med tog fra Ålborg – man skal sikkert blot skifte i Flensborg og Kiel. I øvrigt bruger vi aldrig bilen i Lübeck, men har valg at bo centralt og med en stor parkeringsplads ved hotellet. Omtaler det i næste uge.
Det glæder mig jeg har kunnet inspirere.
Det er nogle dejlige ture, I har været på – både i København og i Lübeck. En Københavnertur som jeres med besøg i Botanisk Have, Kongens Have og på Den Hirschsprungske Samling er noget, vi holder meget af.
Du skriver, at forældrene, der blev interviewet til nyhederne, talte hurtigere, end man egentlig kan. Den nye teknik kan jo også sætte tempoet op.
Ja, det er dejligt med sådanne ture.
Jeg tror ikke det er teknikken der øger taletempoet. Man kan høre den hast hvormed vejret trækkes.
Det er så dejligt med den slags småture – de er gode til de personlige batteriopladninger, og at det samtidig er flot vejr, gør ikke oplevelserne ringere..
“Lukke det blinde øje til” – hahaha 😀 – og jeg tror ikke, at ordet ‘enkemand’ er udgået af det danske sprog, men det er åbenbart udgået af vedkommendes aktive ordforråd.
Ja, småture skal der til.
Det er selvfølgelig det aktive ordforråd, der afgør hvad der siges – og det er ikke så godt når vægtige ord forsvinder.
Håber vi ses til blogtræffet den 28/4 – jeg har skrevet lidt om tid og mødested på min blog.
Det er planen, tak – jeg læser …
Tænk jeg synes faktisk tit, jeg hører ordet “enke” blive brugt som synonym for “enkemand”, og det er naturligvis helt, helt galt. Der er bare noget, der siger mig, at “enkemand” er ved at ryge ud af sproget.
Det glæder mig at du fandt så mange smukke steder i “min” by inkl. cyklerne.
Du skal såmænd nok have ret i det med tendensen til at enkemand forsvinder.
Tak.