Det er gået en anelse trægt med at skrive dette indlæg, men her er det.
I uge 7 omtalte jeg Danmarks ældste kogebog fra 1616. Jeg omtalte også, at Gunvor Maria Juul har skrevet en bog om kogebogen. Den har jeg nu læst. Det var interessant at læse om madkulturen i hine tider, og alle opskrifterne er gengivet i bogen. Sproget er lettere redigeret, og man lærer en del om hvorledes det foregik dengang,
Der er forslag til menuer på basis af opskrifterne og nogle er omtalt så udførligt at det må være nogenlunde let at lave mad som i 1616.
Hvad jeg vist ikke nævnte i den første omtale af bogen, var at det ofte blev gentaget at renlighed var vigtigt. Ellers ville mug hurtigt udvikle sig, hvilket ikke var godt.
Det er lidt morsomt, at det til stadighed er nødvendigt at gentage betydningen af hygiejne hver år når det bliver grilltid.
Bogen er udgivet af Koustrup & Co. Her er et link til Danmarks ældste kogebog.
I denne uge talte jeg med min bror. Han har de senere år haft kontakt med sundhedsvæsenet af en række forskellige grunde. Det får vi en snak om.
Han spurgte om jeg havde hørt han var indkaldt til scanning med kontrast to gange, hvilket undrede ham. Det havde jeg ikke hørt, og han forklarede, at det var en følge af at it-systemerne ikke kunne kommunikere på tværs af Storebælt. Han er tilknyttet Odense hospital i forbindelse med en lidelse, og forud for kontrol ønskede man den omtalte scanning. som skulle foretages af Region Sjælland, hvor han bor.
Ved samtaler med de relevante hospitaler fandt han ud af, hvad der var foregået. Bynavne i det følgende henviser til hospitaler i byerne.
Odense anmodede Roskilde om en scanning med kontrast.
Roskilde fortalte Odense, at det kunne man ikke udføre.
Roskilde bestilte derfor en scanning i Køge, men det fortalte man ikke Odense.
Odense, der måtte opfatte at bolden stadig var hos dem, bestilte en scanning i Nykøbing F.
Nykøbing F. synes det var for langt for patienten at komme dertil.
Nykøbing F. bad derfor Næstved om at indkalde og foretage scanningen.
Køge indkaldte.
Næstved indkaldte.
Således bliver dyrt og lidet effektivt, når systemerne ikke taler sammen og når den mundlige kommunikation er utilstrækkelig.
I haven er der gang i foråret.
Utallige mariehøns finder solskinspletter. De klumper sig i mængder jeg ikke husker at have set før.
Den altid tidligst blomstrende tulipan viste sig i den sidste uge i marts.
Nu må frosten i øvrigt gerne holde sig på afstand.
Nu du nævner det med køkkenhygiejnen, har jeg tænkt på, om ikke de jødiske kosher-regler bunder i nogle simple erfaringer med jordbakterier osv.
Det bedste, man kan sige om den scanningshistorie, er vel, at de alle udviser en form for handlekraft. Ak!
Det lyder som om sådanne regler meget vel kan være en følge af erfaringer – i alle tilfælde virker det som om der er tænkt over tingene.
Jo, handlekraft kan man ikke sige det har skortet på, men dit Ak! er en ganske passende tilføjelse.
Hvor er det sørgeligt, at systemerne ikke taler sammen i sundhedsvæsenet – og at mundtlig kommunikation ikke er utilstrækkelig.
Men foråret i haven er spændende at følge! Nu har vi en sommerfugl og også humlebier her.
Det er ikke så effektivt, når det foregår som anført.
I den sidste uge i marts så jeg humlebier her og en citronsommerfugl et andet sted.
Ja det er et trist eksempel på et meget opdelt sundhedsvæsen, og Erics AK er på sin plads.
Hvor er den dog smuk, den flerfarvede tulipan.
Ja, det ville være rart om væsenet kunne bruge ressourcerne lidt mere relevant end dette er udtryk for.
Tulipanen er altid en fornøjelse at se når den viser sig.
SP (Sundhedsplatformen) er i drift i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens regioner vest for selv kan beslutte om de vi tilslutte sig eller ej.
Det er rigtig ærgerligt, at de ikke alle har tilsluttet sig for så vil eksempler som dit være undgået.
Ja, det havde været godt hvis samme system var taget i brug i hele landet.
Jeg istemmer Ak!-koret, men det er dog bedre end hvis din bror var forsvundet i systemet. Trods alt …
Kan du huske mariehøneåret i 1976? Det var der, de sad i store, tykke mariehønekager overalt og var til stor gene for badegæster og for havefolket.
Jeg havde nok ikke forventet, at hygiejne var så stort et issue for så længe siden, men det var måske bare den personlige hygiejne, der lod en del tilbage at ønske?
Han har en størrelse, der gør, at han ikke så let forsvinder, men jeg forstår selvfølgelig hvad du mener. Det er nødvendigt vi selv er opmærksomme, hvis vi kan.
Ja, jeg tror godt jeg kan huske det. De kom i mængder over Østersøen, og der var langt flere end nu.
Det var både den personlige hygiejne og køkkentøjets der blev omtalt.
Man har godt klar over, at hygiejne var livsforlængende. Laugardagr (lørdag) betyder badedag.
Madhygiejne har ikke været nogen undtagelse.
Det der med at spise halvråt fjerkræ- og svinekød samt utilberedte lagrede ukogte grøntsager er kommet til i min levetid. Kun friske varer direkte fra haven blev spist i rå tilstand i min barn-og ungdom.
Man drak ikke vand, men øl. Vandet havde været kogt og alkoholprocenten på omkring 2 kunne holde lidt igen på bakterierne samtidig med at man ikke drak sig fra sans og samling.
Lidt i forlængelse af Erics kommentar: De religiøse forbud mod svinekød i jødisk og muslimsk sammenhæng er ganske fornuftige under mellemøstlige temperaturforhold uden mulighed for nedkøling. Skaldyr er vist også forbudt, og har samme fornuftige baggrund.
Det er meget interessant med overvejelserne om hygiejne, og at det har været velkendt omend vel ikke tilstrækkeligt udbredt.
Det med øl var klart en praktisk foransaltning, og vi har da også et bryggers, der dog ikke bruges til ølbrygning.