Det er ikke så meget det at det har været varmt denne sommer. Det er mere det at det er blevet ved og ved at være varmt.
Det har sikkert glædet en del, men næppe alle. Jeg kunne godt have brug for at temperaturen daler en smule, lidt regn (lidt mere end lidt) er tiltrængt. Osv.
Varmen har ikke just befordret skrive- og læselyst. Eller er det bare en dårlig undskyldning. Det er ganske uden betydning, idet det er effekten der tæller.
Her følger en miniberetning om tiden til nu fra dengang jeg forsøgte at købe et mimrekort i en DSB-automat. Uden held, som det fremgår af forrige indlæg, men også med en afkræftelse af min fornemmelse af at jeg havde gjort noget forkert. Det havde jeg ikke. Kortet blev indkøbt et sted med et levende menneske bag disken. 30 sekunder varede transaktionen. Mon DSB vil honorere en regning for spild af tid?
Overskriften relaterer sig til billedet herover. Bønnerne har haft det varmt og har kun overlevet fordi jeg har brugt tid på at vande dem. Ingen bønner smager så godt som nyhøstede fra haven. Derfor har jeg vandet dem.
Når solen har skinnet direkte på dem og sørget for en temperatur omkring 50 gr., får bønnerne det tydeligvis for varmt. Det klares ved at lodretstille bladene, så solens stråler rammer mindst muligt. Smart med en sådan “bevidsthed”.
Når solen forsvinder ændrer bladene retning, som det tydeligt fremgår af billedet herover. At bladene har forskellige farver, er blot udtryk for at to sorter er sået ved siden af hinanden.
En dag så jeg vældig sort røg i nabolaget. Tak skal du ellers have for en røg, der heldigvis drev væk herfra.
Det viste sig at der var gået ild i 20 biler der stod stablet og ventede på ophugning. Måske var det fordi et eller andet havde koncentreret solens stråler med den viste effekt til følge. Branden blev hurtigt slukket.
En anden dag hørtes lyden af en gasbrænder. Det viste sig at være sådan en der får en ballon til at holde sig i luften. Det var en fin ballon med en kurvfuld folk, der svævede forbi. Siden kom to mere.
Som bønnerne er lavateraerne også blevet vandet. De har kvitteret med en flot blomstring, men holdbarheden er det så som så med. Der vil blive mulighed for at høste mængder af frø.
Siden sidst har jeg rundet 75 år. Det var dejligt vejr den dag og der kom ovst. selvportræt ud af at holde kameraet omvendt.
I en sådan anledning er der god grund til at tænke lidt over tilværelsen. Det gjordes en morgenstund ved 4-tiden på terrassen. Blikket faldt på den selvsåede taks. Jeg kom til at tænke på en jeg havde set i Ratzeburg. Et skilt fortalte at træet var 1000 år gammelt og det kunne stadig reproducere sig selv.
Hvilken historie kan min taks mon fortælle om 1000 år, hvis den ikke er fældet? Hvem har boet i huset? Hvornår er det revet ned? Hvad er bygget? Et hus der kan holde varme ude?
Mon nogen af mine efterkommere om 30-40 generationer finder tilbage til mig? Måske er slægten uddød?
Nå – man skal ikke tænke for meget, men glæde sig over at være nået hertil uden kendte alvorlige helbredsproblemer.
Nu ser jeg frem til at vejret arter sig lidt mindre varmt og til at læse de mange blogindlæg flittige skribenter har begået i sommerheden.
Det var rart at høre fra dig igen – og fint, at du indtil videre er kommet så nogenlunde hel igennem denne faktisk ikke særlig behagelige sommer.
Tillykke med de 75 år!
Her på matriklen er der også blevet vandet i større mængder, men mine lavateraer vil åbenbart helst have regnvand … de er i hvert fald kun en sørgelig skygge af dine.
Hyggelig filosoferen. Man kan heller ikke foretage sig ret meget andet i sådan en hede. De mere krævende fysiske aktiviteter må vente – i måske seks uger endnu, hvis ellers man kan stole på DMIs varsler.
Der er jo ikke noget nyt i en vis passivitet fra mig på dette tidspunkt af året, men i år synes jeg godt nok varmen har tappet energien en del, og jeg gider ikke varmen mere.
Jo tak.
Ja, det er fint at sidde ude på det tidspunkt og tænke over tilværelsen – og de fysiske aktiviteter på vente på en form for vejrmæssig normalisering.
Tillykke med 75! Håber det næste år bliver et godt år med gode oplevelser!
Ja det er varmt og det befordrer hverken skrivelyst eller læselyst. Man forstår godt at store virksomeder investerer i airconditioning.
Tak. Vi må se hvad det næste år bringer.
Ja, nu må der gerne ske en ændring – vand mangler vi i den grad.
Dit afsluttende håb bliver næppe til virkelighed i næste uge, hvor de truer med op til 35°. Min lyst til at rejse til Grækenland er for en gangs skyld ikke vejrstimuleret.
Og tillykke med det passerede hjørne. Det er klart, at det udløser overvejelser, og jeg kan godt lide din filosoferen. Måske vil klimaet skifte for hurtigt for din taks, men med nålene kan den sikkert stå for mosten.
Jeg har bemærket truslen om de 35 grader, og det huer mig ikke. Vejrmæssigt har vi vel næsten haft græske tilstande i år – så flugt er der ingen grund til.
Tak – og tak. Taksen må klare sig som den nu kan, men den gav lidt perspektiv på det hele.
Jeg er sørme glad for at se dig her igen! Jeg var ved at være så bekymret, at jeg tænkte på at sende dig en mail. Cybertider… overveje at sende en mail!
Velkommen igen. Jeg døjer også med varmen, og det er som om, det aldrig hører op. Jeg ønsker mig 20° og let finregn.
Jeg er her stadig, men sløver den lidt rigeligt i sommervarmen. Lad os få temperaturen ned til noget håndterbart.
Varmen ramte også mig på aktivitetsniveauet – og sommeren i det hele taget har været næsten blogfri for mig. Derfor læser jeg gamle indlæg her hen i august. Og her kommer et noget forsinket TILLYKKE med de 75 år fra mig.
Mange tak.
Det er en lidt mere fremkommelig temperatur vi efterhånden har fået, så lad os håbe aktivitetsniveauerne stiger igen.